Grønne koteletter og blomkålsgryde
Opskrift på grønne koteletter
(4 pers.)
4 nakkekoteletter
1 tsk. salt
Kværnet peber
½ bdt. persille
½ bdt. purløg
½ bdt. dild
½ dl bouillon
20 g smør til stegning
Fremgangsmåde til grønne koteletter
Krydr koteletterne med salt og peber. Hak krydderurterne. Vend koteletterne i urterne, så de er helt dækket, og klap urterne lidt ind i kødet, så de hænger fast. Brun koteletterne på panden i smør og dæmp varmen. Hæld bouillon ved og lad koteletterne simre ca. 10 min., til de er gennemstegte.
Opskrift på blomkålsgryde
250 g skalotteløg
20 g smør
1 dl vand
1 blomkål
3-4 tomater
Salt og peber
Hakket persille
Fremgangsmåde til blomkålsgryde
Pil løgene og svits dem i smørret. Tilsæt vand og lad løgene småkoge 10 min. under låg. Del blomkålen i buketter og skær tomaterne i kvarte. Læg blomkål og tomater i gryden sammen med salt og peber. Kog blomkålen mør ved svag varme på ca. 10 min. Drys persille over.