Opskrifter

Gryderet: Lækker og smagfuld efterårsgryde

Tirsdag, 6. oktober 2015af Kristina Marckmann, Foto: Carina KrügerFoto: Carina Krüger
Den begyndende kulde udenfor indbyder til en gryderet. Her får du opskriften på en efterårsgryde, der skal simre færdig i en høkasse eller under dynen.

Smagfuld gryderet til efterårets kolde aftener

Opskriften er til 4 pers.

Det skal du bruge til efteårets bedste gryderet

700 g oksekød i tern
150 g bacontern
1 spsk. smør
3 skalotteløg
1 spsk. salt
Friskkværnet peber
3 spsk. hvedemel
4 dl bouillon
2 stilke rosmarin
2 laurbærblade
200 g gulerod
200 g persillerod
1 hvidløg
3 dl ris
2 tsk. salt
6 dl vand
50 g soltørrede oliven
50 g semidried tomater
Salt og friskkværnet peber
1 bdt. persille

Prøv også: Klassisk gryderet: Høns i asparges

Sådan laver du efterårets bedste gryderet

Brun kød og bacon i smørret i en tykbundet gryde og pil skalotteløgene.
Skær løgene i kvarte og tilsæt dem sammen med salt og peber.
Drys mel over kødet, rør godt og tilsæt bouillonen.
Bring retten i kog og tilsæt rosmarin, laurbærblade samt gulerod, persillerod og hvidløg i skiver.
Lad retten koge 10 min. under låg, pak den ind og stil den i høkasse i 4-5 timer.
Kog risene op med salt og vand i 5 min., pak gryden ind og stil den i høkasse i mindst 4-5 timer.
Kog gryderetten op, vend hakkede oliven og tomater i retten, smag til og servér med hakket persille.

Prøv også: Skøn gryderet - enebærgryde