Hamburgerryg med forårstilbehør
Ingredienser til hamburgerryg
(Rigeligt med hamburgerryg til 4 pers.)
1 kg gammeldags hamburgerryg
Fremgangsmåde til hamburgerryg
Kog din hamburgerryg ved svag varme under låg ca. 40 min., til centrumtemperaturen er 60°.
Tag gryden fra varmen og lad din hamburgerryg trække 20 min. i suppen.
Hamburgerryg med ben skal koge 10 min. længere.
Ingredienser til glaserede gulerødder med mynte
(4 pers.)
½ kg små, nye gulerødder
40 g smør
1 spsk. sukker
1 spsk. citronsaft
Salt og peber
2 spsk. persille el. mynteblade
Fremgangsmåde
Skrab eller skræl gulerødderne og kog dem knapt halvmøre i letsaltet vand på ca. 5 min.
Hæld vandet fra og tilsæt smør. Lad gulerødderne snurre 5 min. under låg.
Tilsæt sukker og citronsaft og lad gulerødderne snurre møre på 3-4 min.
Smag til med salt og peber og tilsæt hakket mynte eller persille.
Ingredienser til gratineret spinat
(4 pers.)
Ca. 450 g hel, frossen, optøet spinat el. 600 g frisk spinat
1 fed hvidløg
½ dl cremefraiche 18%
Salt og peber
Revet muskat
2 æg
1 dl fløde
50 g ost
Fremgangsmåde
Damp spinaten i en gryde, til den er faldet sammen eller tøet op, spinaten skal ikke hakkes.
Rør presset hvidløg og cremefraiche i spinaten og smag den til med salt, peber og muskat.
Læg spinaten i et ovnfast fad. Pisk æg, fløde og ost sammen og hæld det over.
Sæt fadet i ovnen på midterrillen 10-12 min. ved 225°, til æggemassen er gylden og sprød.
Madopskrift: Anne Skovgaard-Petersen
Find flere opskrifter her...
Oksecuvette i grøn sauce
Stegt medister med varme sennepskartofler