Hamburgerryg med sommergrønt

Hamburgerryg med små, nye gulerødder, perleløg, ærter og persille - skøn sommermad til hele familien.
Af
af Kristina Marckmann | Foto: Carina Krüger

Opskrift på hamburgerryg med sommergrønt

(4 pers.)
700 g hamburgerryg
400 g små, nye
gulerødder
50 g smør
1 stilk mynte
1 spsk. smør
1½ spsk. rørsukker
300 g perleløg
500 g bælgærter
1 bdt. hakket persille

Prøv også: Glaseret hamburgerryg med madeirasovs

Sådan laver du hamburgerryg med sommergrønt

Læg hamburgerryggen i en gryde og tilsæt vand, så kødet er dækket. Kog hamburgerryggen i 30 min. ved svag varme og lad den herefter hvile i vandet i 20 min.

Vask gulerødderne godt, smelt smørret i en gryde ved lav varme, tilsæt gulerødder og mynte og lad dem dampe under låg i 10 min.

Smelt smør og sukker i en gryde og tilsæt perleløgene. Lad løgene koge, til sukkermassen begynder at tykne.

Bælg ærterne, vend dem i løgene og lad det varme godt igennem.

Servér med kogte, persilledryssede kartofler.

Prøv også: Bagt, krydret hamburgerryg med tomat-risfad

Bliv medlem af Familie Journal+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver ubegrænset adgang til alt indhold.