Hvid chokolade limone
Ingredienser til hvid chokolade limone
(ca. 30 stk.)
180 g hvid chokolade
75 g usaltet smør
½ dl piskefløde
Citronolie
Overtræk
Hvid chokolade
Mørk chokolade
Hakkede nødder
ER DU OGSÅ JULEENTUSIAST?
Vil du have juleopskrifter, kreative dekorationer, tips og gode gaveidéer - eller vil du dele dine tips? Besøg vores hyggelige julefællesskab på Facebook
Sådan gør du
Smelt smør, chokolade og fløde over vandbad og lad det afkøle. Rør et par dråber citronolie i. Lad massen afkøle og stivne i nogle timer. Tril kugler på størrelse med en valnød. Dyp kuglerne i hvid smeltet og tempereret chokolade og rul dem i hakkede nødder eller overtræk med hvid chokolade i striber.
Tip
Du kan komme trøffelmassen i en sprøjtetylle og toppe den op i små forme.
Sådan overtrækker du konfekten:
Smelt den mørke chokolade over vandbad til den når 45°. Afkøl den evt. ved at tilsætte mere hakket chokolade, ca. 1/3 af den smeltede mængde, til temperaturen når 30° og du kan overtrække med den. Den hvide chokolade skal kun op på 40°, før man standser og tempererer ned til 30°.
Hvilken chokolade?
Den mørke chokolade skal indeholde mindst 50% kakao men ikke over 70%. Den skal ikke indeholde andre fedtstoffer end kakaosmør og ikke kunstige smagselementer så som vanillin men gerne vanilje.
Opskrift: Helle Brønnum Carlsen
I gang med julekonfekten
Skal du i gang med julens knas og konfekt, finder du her masser af gode opskrifter, der får dig godt i gang...