Janssons fristelse
Ingredienser til janssons fristelse
(4 pers.)
2 løg
¾ kg kartofler
50 g smør
1 glas rensede ansjoser, 200 g
1½-2 dl piskefløde
Pynt
Snittet forårsløg
eller purløg
Fremgangsmåde til janssons fristelse
Pil løgene og skær dem i skiver. Steg løgene næsten møre ved jævn varme i 15 g smør og køl dem af. Hæld væden fra ansjoserne og gem den. Skræl kartoflerne og skær dem i tynde strimler. Læg kartofler, løg og ansjoser lagvis i et ildfast fad, øverste lag skal være kartofler. Hæld 3 spsk. ansjosvæde over og fordel resten af smørret. Sæt fadet i ovnen ved 200° i 10 min. Hæld fløden over kartoflerne og sæt fadet tilbage i ovnen ca. 40 min, til kartoflerne er møre, og fristelsen er gyldenbrun.
Madopskrift: Anne Skovgaard-Petersen
Find flere opskrifter her...
Gravet laks og gravlakssauce
Kalv i dild med rysteribs
Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop (link fjernet)