Kalv i dild med rysteribs
Ingredienser til kalv i dild med rysteribs
(4 pers.)
Ca. 750 g benfri kalvekød
2 store bdt. dild
Krydderbuket af frisk estragon, persille og timian
1½ tsk. salt
1 tsk. hel, sort peber
2 tsk. majsstivelse
2 dl fløde
Citronsaft
Fremgangsmåde til kalv i dild med rysteribs
Skær kødet i 3-4 cm tern. Hak dildbladene fint og gem stilkene. Læg kød, dildstilke, krydderbuket, salt og peber i en gryde og hæld vand ved, så det godt og vel dækker. Kog det op og skum godt, inden varmen dæmpes, så kødet kan simre mørt på ¾-1½ time afhængig af udskæringen. Tag kødet op, si suppen og kog den ind til ca. 3 dl. Pisk majsstivelse og fløde sammen og hæld det i gryden. Kog det op, kom kødet i og smag sovsen til med salt, peber og citronsaft. Tilsæt hakket dild. Servér med kartofler og rysteribs.
Tip: Lam i dild laves på samme måde. Brug lammebov eller lammeculotte.
Ingredienser til rysteribs
(4 pers.)
½ kg friske ribs
Ca. 200 g sukker
Fremgangsmåde til rysteribs
Skyl og rib ribsene. Lad bærrene dryppe af i en sigte og læg dem i en skål lagvis med sukkeret. Ryst skålen, så sukkeret fordeles, uden at bærrene knuses. Når sukkeret er smeltet, er bærrene spiseklare. Spis dem til kødet eller som dessert med en sjat tyk fløde eller flødeskum.
Madopskrift: Anne Skovgaard-Petersen
Find flere opskrifter her...
Kalv med tunsauce
Kalvemørbrad med aspargessalat
Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop (link fjernet)