Karrysild med dild og æble

Prøv denne lækre opskrift på karrysild med dild og æble – en frisk og smagfuld variation af klassikeren.
Af
Af Gitte Heidi Rasmussen. Foto: Betina Hastoft
Karrysild med dild og æble
20 min
4 personer
Karrysild med dild og æble:
100 g græsk yoghurt 2 %
1 tsk. karry
150 g marinerede sild
1 tsk. citronsaft
1 lille løg
1 lille æble
4 skiver rugbrød
Lidt frisk dild eller andre krydderurter

Fremgangsmåde:

  1. Rør græsk yoghurt sammen med karry, lidt sildelage og citronsaft i en skål.
  2. Skær sildene i små stykker, og vend dem i karrydressingen.
  3. Pil løget, skyl æblet, og skær begge dele i små tern.
  4. Vend æble og løg i karrysilden. Smag til med karry, citronsaft og evt. lidt peber.
  5. Rist rugbrødsskiverne, og anret karrysilden ovenpå.
  6. Skyl og pluk krydderurter, fordel dem på karrysilden, og servér.

TIP

For at få den bedste kvalitet, når du køber sild, så gå efter dem, der bærer betegnelsen ”gammeldags modnede”.

Bliv medlem af Familie Journal+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver ubegrænset adgang til alt indhold.