Opskrifter

Karrystegte kyllingelår med yoghurtdressing

Torsdag, 28. november 2013af Redaktion
Dejlig aftensmad til hele familien

Ingredienser til karrystegte kyllingelår med yoghurtdressing

(3 pers.)

800 g kyllingelår
2 spsk. soja
1 spsk. honning
1 spsk. rød karrypasta
4 bagekartofler
1 spsk. olie
1 tsk. salt
1 spsk. timian

Dressing
200 g græsk yoghurt
½ dl hakket mynte
½ dl hakket koriander
100 g revet agurk
½ usprøjtet citron
Salt og friskkværnet peber

Fremgangsmåde til karrystegte kyllingelår med yoghurtdressing

Rør soja med honning og karrypasta, vend kyllingelårene i blandingen og fordel dem i et ovnfast fad. Skær kartoflerne i både, kom dem i en frysepose med olie, salt og timian og luk til. Ryst posen, så krydderierne fordeler sig jævnt. Kom dem på en plade med bagepapir og bag dem sammen med kyllingen ved 200° i 45 min. Rør yoghurten med krydderurter, agurk, revet citronskal og -saft og smag dressingen til med salt og peber.

Madopskrift: Kristina Marckmann


Find flere opskrifter her...
And i rød karry
Miso-kylling med nudler


Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop (link fjernet)