Kyllingelår med grøn salat
Er du vild med kyllingelår? Så prøv denne opskrift der også indeholder en lækker grøn salat. Tilføj ovnstegte kartofler og servér for familien.
Af
Af: af Helle Brønnum Carlsen, Foto: Carina Krüger
Annonce
(2 pers.)
Det skal du bruge til kyllingelår og grøn salat:
2 store kyllingelår, både over- og underlår Salt og peber Lidt olivenolie 1 broccoli 2 æbler ½ citron 2 stilke bladselleri 2 spsk. mayonnaise 1 tsk. dijonsennep 1 dl skyr 16 valnødder 1 dl rucola Tilbehør: Ovnstegte kartofler Prøv også: Kyllingelår og farverig salatSådan laver du kyllingelår med grøn salat:
Dryp de to kyllingelår med salt, peber og olie og sæt dem i ovnen ved 200º i 45 min. Skær broccolien i buketter, damp dem i lidt vand med salt i 2 min. og afkøl. Skær æblerne i både og dryp dem med citronsaft. Skær bladselleri i skiver. Rør mayonnaisen med sennep og skyr og vend broccoli, bladselleri, æbler og valnødder i og fold rucolaen i til sidst. Servér med ovnstegte kartofler. Vil du servére en hel kylling? Så prøv denne opskrift: Ovnstegt kylling med grøntsager
Annonce








