Opskrifter
Lækker kalveroulade med champignon og løgsovs
Onsdag, 31. december 2008Opdateret 9 timer sidenaf Kristina Miechels
Prøv denne lækre kalveroulade med fyld af gulerødder og flødeost næste gang, du mangler et nemt, men smagfuldt hverdagsmåltid. Rouladen er serveret med en løgsovs.

50 min
3 personer
Kalveroulade med champignon
400 g hakket kalvekød
2 tsk. salt
1 æg
1 dl rasp
1 dl mælk
200 g finthakkede champignoner
1 fed hakket hvidløg
1 spsk. oregano
100 g revne gulerødder
100 g flødeost
Løgsovs
1 løg
1 spsk. smør
2 spsk. mel
4 dl mælk
Salt og peber
Fremgangsmåde
- Rør kalvekødet med salt, æg, rasp, mælk, champignoner, hvidløg og oregano.
- Bred farsen ud på et stykke bagepapir i et 2 cm tykt lag.
- Bland gulerødderne med flødeosten og fordel blandingen over farsen.
- Rul farsen sammen til en roulade og bag den ved 175° i 35 min.
- Hak løget og svits det let i smørret.
- Drys melet over og rør mælken i lidt efter lidt. Lad sovsen koge i 5 min. og smag til med salt og peber.
- Server med kogte kartofler og dampede karotter.

Hovedretter
Kalveculotte med ristede kastanjer og kantareller

Hovedretter
Kalvecuvette med whiskysauce