Lammekebab med fladbrød

Lækker lammekebab til grillen
Af
Madopskrift: Helle Brønnum Carlsen, Fredag d. 14. juni 2013 - af Redaktion

Ingredienser til lammekebab med fladbrød

(4 pers.)

800 g afpudset lammenakke eller udbenet lammebov
1 dl balsamico-eddike
1 tsk. mild chili
2 tsk. groft salt
Evt. 1 tsk. garam masala (indisk blandingskrydderi )
1 skalotteløg
2 kviste koriander
2 kviste mynte
2 spsk. olivenolie

Fladbrød
100 g groft
speltmel
250 g hvedemel
2-3 dl koldt vand
2 tsk. groft salt

Tilbehør
Tzatziki

Fremgangsmåde

Skær kødet i store stykker. Rør eddike, garam masala, chili og salt i en skål.

Pil løget og blend det med koriander- og mynteblade og rør det i eddiken. Vend kødstykkerne heri og lad det marinere mindst 4 timer og gerne natten over. Vend olien i kødet, sæt kødstykkerne på grillspid og steg dem med jævnlige vendinger eller i en kuglegrill i ca. 25 min., til kødet er netop gennemstegt.

Fladbrød: Bland de to slags mel med salt og tilsæt vand, til dejen slipper skålen. Lad dejen hvile 1 time. Rul dejen ud til pandekager, læg dem på grillen eller en metalplade direkte i gløderne og steg brødene. Servér dem til kødet sammen med en god tzatziki.

Find flere opskrifter her...

Kalv med tunsauce
Stegte lammeculotte med bagte æbler

Grillmad!

Bliv medlem af Familie Journal+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver ubegrænset adgang til alt indhold.