Opskrifter

Løgsild med appelsin

Torsdag, 25. november 2010af Redaktion
En lage krydret med mange løg er godt til sild. Lidt rødbedesaft i lagen giver en smuk, rødlig farve

(6-7 pers.)

4-5 kryddersildefileter afh. af fileternes størrelse
3 dl eddike
1 dl vand
125 g sukker
1 rødløg
1 løg
Ca. 1 cm peberrod
2 laurbærblade
10 rosépeberkorn
1 tsk. hel, gul sennep
1 usprøjtet appelsin
Evt. 1 spsk. rødbedelage

Smag på sildene, måske skal de udvandes i koldt vand nogle timer. Kog eddike og sukker, til sukkeret er opløst, tilsæt vandet. Skræl løgene og skær dem i tynde skiver. Skær peberroden i bittesmå tern. Kom løg, peberrod, laurbærblad, rosépeber og sennepsfrø i lagen. Skær skallen af appelsinen med et citrusjern (martinijern) eller skær skallen af appelsinen med kartoffelskræller og skær den i tynde strimler. Kom appelsinskal og sild i lagen. Tilsæt evt. rødbedelage. Læg sildene i et glas med patentlåg og sæt dem i køleskab. De kan holde sig 8-10 dage.

Madopskrift: Anne Skovgaard-Petersen


Find flere retter her...
3 slags sild til julefrokosten
Krydderfedt med grever
Kajsas svenske sild