Matjessild i noritang
(6-8 pers.)
1 dåse matjessild
1 gul el. stribet rødbede
1 lille æble
15 g smør
1 tsk. citronsaft
1 skalotteløg
1 lille bdt. purløg
100 g friskost
1 spsk. reven peberrod
Lidt salt
Kværnet peber
3 blade noritang
Kog rødbeden mør. Skær sild og rødbede i små tern. Skræl æblet, fjern kernehuset og skær det i små tern. Svits rødbede og æble 2-3 min. i smørret ved ikke for stærk varme og køl det af. Pil og hak skalotteløget fint. Snit purløget. Bland osten med citronsaft, peberrod, skalotteløg og purløg. Tilsæt sild, æbler og rødbeder. Smag til med salt og peber. Læg et stykke noritang på en bambusmåtte. Fordel lidt af fyldet og rul det sammen så fast som muligt. Lad rullerne stå i køleskab ca. 3 timer. Skær dem i 2-3 cm brede stykker med en god, skarp kniv.
Madopskrift: Anne Skovgaard-Petersen
Flere julelækkerier her...