Minideller med karse og peberfrugt
(3 pers.)
1 rød peber
500 g hakket kalv og flæsk
1 æg
1½ dl mælk
60 g rasp
1 lille løg
1 fed hvidløg
1 dl brøndkarse
2 tsk. salt
½ tsk. peber
Olie til stegning
Grill peberfrugten, så den bliver sort, gnid skallen af og hak frugtkødet. Rør kalv og flæsk med æg, mælk og rasp. Riv løg og hvidløg og bland det i farsen sammen med peberfrugtkødet, brøndkarse, salt og peber. Form små frikadeller af farsen og steg dem gyldne i olien ved jævn varme i 3-4 min. på hver side.
Madopskrift: Kristina Marckmann
Find flere retter her...
Spinatpizza
Fiskefilet i pommesfrites
Kyllingebryst med fyld