Mortensand
Det skal du bruge til mortensand:
(Alle opskrifterne er til 3-4 pers.)
1 frisk and på ca. 3 kg
1 spsk. salt
2 appelsiner
2 stk. bladselleri
1 porre
½ bdt. persille
½ l vand
800 g kartofler
1 tsk. salt
Lidt majsstivelse
Evt. lidt kulør
Vidste du, at...
... vi kan takke Morten Bisp for, at vi fejrer mortensaften. Legenden siger, at den fromme Morten af ydmyghed ikke ville udnævnes til biskop. Han gemte sig i en gåsesti for at undgå udnævnelsen. Gæssene fik dog med deres skræppen afsløret hans skjulested, og man straffer derfor gæssene på mortensaften - ved at slagte og spise dem. I dag er gåsen dog erstattet af and i langt de fleste hjem, formentlig fordi andens størrelse passer bedre.
Vil du hellere spise gås frem for mortensand? Så prøv denne opskrift på gås med timiankartofler
Sådan laver du mortensand
Rens anden indvendigt, pluk eventuelle små dun af og gnid skindet med salt. Skyl appelsinen og skær den i mindre stykker. Skyl porre og bladselleri og skær dem i skiver. Kom appelsin, porre, bladselleri og persille ind i anden og læg den på en rist med bradepande under. Sæt den i ovnen ved 220° og lad den brune i 1 time, skru derefter ned til 180°, hæld vandet i bradepanden og lad den stege videre i 1½ time. Skræl kartoflerne og kog dem møre i vand tilsat salt. Afskum stegeskyen, jævn den med majsstivelse rørt ud i vand, tilsæt evt. kulør og smag til med salt og peber.Det skal du bruge til waldorfsalat:
2 dl cremefraiche 18%
2 spsk. fløde
½ spsk. sukker
1 knsp. salt
3 stilke bladselleri
200 g stenfri vindruer
2 æbler
35 g valnøddekerner
Sådan laver du waldorfsalat
Rør cremefraiche med fløde, sukker og salt. Skær bladsellerien i skiver. Halvér vindruerne, skær æblerne i tern og vend dem i cremefraichen sammen med hakkede valnødder.Det skal du bruge til bedesalat:
700 g gule beder
1 appelsin
2 tsk. æbleeddike
1 spsk. olivenolie
Salt og peber
1 granatæble
Sådan laver du bedesalat
Skræl bederne og skær dem i tynde strimler evt. på et mandolinjern. Pres saften fra appelsinen og bland den med eddike, olie, salt og peber. Kom beder og dressing i en frysepose, luk posen og lad den trække på køl i mindst 2 timer. Anret bedesalaten i en skål eller på et fad med granatæblekerner over.
Det skal du bruge til æbler med gelé:
4 syrlige æbler
2-3 dl vand
3 spsk. sukker
2 tsk. citronsaft
4 tsk. ribsgelé
4 tsk. mintgelé
Sådan laver du æbler med gelé
Kog vand, sukker og citronsaft sammen. Skræl æblerne, halvér dem og fjern kernehuset. Læg æblerne i sukkerlagen, damp dem knap møre og lad dem afkøle i lagen. Lad æblerne dryppe godt af, læg dem på et fad og kom lidt gelé i hver.Det skal du bruge til brune kartofler:
1 kg små kartofler
1 dl sukker
60 g smør