Opskrifter

Nem hverdagsmad: Stegt kyllingebryst med jordbærsalat

Fredag, 24. juni 2022Af Line Holt Nielsen Foto: Betina HastoftFoto: Betina Hastoft
Jordbær er indbegrebet af dansk sommer og er i sæson nu. Når aftensmaden skal være nem og hurtig tilberedt, så prøv denne sommerret med stegt kylling og jordbærsalat.

Opskrift på stegt kyllingebryst med jordbærsalat

35 min.

  • 4 kyllingebrystfileter
  • Olivenolie til stegning
  • Salt og peber

Jordbærsalat:

  • 500 g jordbær
  • ½ fennikel
  • 1 broccoli
  • 100 g rucola
  • 1½ spsk. balsamicoeddike
  • Peber
  • 65 g parmesan
  • 50 g saltede mandler
  • ½ bundt bredbladet persille

Til servering:

  • Kogte kartofler

Fremgangsmåde:

Grill kyllingefileterne, eller brun dem på en stegepande i olie. Krydr med salt og peber, og steg dem færdige ved middelvarme.

Jordbærsalat: Skær jordbær i skiver, og snit fennikel papirtyndt. Del broccoli i mindre buketter. Læg rucola i bunden af et fad. Anret jordbær, fennikel og broccoli ovenpå, dryp balsamico over, og krydr med peber. Pynt salaten med høvlet parmesan, hakkede mandler og persille.

Servering: Skær kyllingefileterne i skiver, og anret dem evt. oven på salaten. Byd kogte kartofler til.