Opskrifter

Nem risgryde med kalkun, koriander og karry

Onsdag, 30. december 2009Opdateret 3. martsaf Helle Brønnum Carlsen
Denne nemme risgryde med kogt kalkun, koriander og karry tager ingen tid at lave, og så smager den til med godt. Nemt bud på en hverdagsret.
25 min
4 personer
Risgryde med kalkun
2 spsk. olivenolie
1 stort løg (hakket)
2 fed hvidløg
½ dl currypasta (købes færdig på glas)
300 g basmatiris
6 dl hønsebouillon
100 g tørrede tranebær
400 g kogt kalkunkød (el. stegt og skindet pillet af) du kan også bruge frisk, men så skal det stege med
Reven skal og saft af 1 usprøjtet citron
½ bdt. frisk koriander
4 spsk. mandelflager
Salt og peber

Fremgangsmåde

  1. Steg løg i 3 min. i stor gryde (wok) i olien.
  2. Bruger du ikke kogt kalkun, skal den steges med i mindre stykker her.
  3. Tilsæt hakket hvidløg og currypasta og rør rundt.
  4. Kom skyllede ris i og rør rundt og kom bouillon og tørrede tranebær ved. Kog under låg i 8 min. og tilsæt så kalkun, citronskal og -saft, koriander og mandler og varm igennem.
  5. Smag til med salt og peber og drys med frisk koriander ved servering.