Opskrift på sød kartoffel-”fisk” med raita

Forlæng sommerstemningen med denne lækre vegetarret, hvor søde kartofler, frisk dild og en lækker raita med persille forenes i en smagfuld oplevelse.
Af
Pernille Skjødt. Foto: Columbus Leth
Kartoffel-"fisk" med raita
Annonce
20 min
4 personer
Kartoffel-"fisk":
500 g søde kartofler
2 æg
50 g hvedemel
100 g pankorasp
2 spsk. smør til stegning
3 spsk. olivenolie til stegning
Salt og peber
Dildkartofler:
700 g kartofler
Salt
1 spsk. smør
1 bundt frisk dild
Raita:
1 agurk
2 tomater
1 rødløg
1 bundt kruspersille
1 frisk rød chili (efter smag)
2 dl græsk yoghurt 10 %
1 tsk. stødt spidskommen
Salt og peber

Fremgangsmåde:

Dildkartofler:

  1. Kog kartoflerne møre i letsaltet vand i ca. 15 minutter.

Raita:

  1. Skær agurk, tomat og rødløg i små tern.
  2. Hak persillen og chilien fint.
  3. Rør yoghurt med agurk, tomater, rødløg, persille, chili og spidskommen i en skål.
  4. Smag raitaen til med salt og peber.

Sød kartoffel-”fisk”:

  1. Skræl de søde kartofler, og skær dem i 1 cm tykke skiver på langs.
  2. Pisk æg sammen i en skål.
  3. Hæld mel og rasp i hver sin dybe tallerken.
  4. Vend først de søde kartofler i mel, derefter i æg og til sidst i rasp.
  5. Steg de panerede søde kartofler i smør og olie på en pande i 2-3 minutter på hver side, til de er sprøde og gyldne.
  6. Krydr med salt og peber.

Servering:

  1. Vend de kogte kartofler med en klat smør, salt og halvdelen af dilden.
  2. Servér søde kartoffel-”fisk” med dildkartofler, raita og dild.
Annonce
Annonce

Bliv medlem af Familie Journal+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver ubegrænset adgang til alt indhold.