Opskrifter

Pasta med skinke og bønner

Tirsdag, 23. juli 2013af Redaktion
Nem og simpel hverdagsret

Ingredienser til pasta med skinke og bønner

(3 pers.)

200 g fuldkornspasta, f.eks. penne
250 g grønne bønner
1 rød peber
3 forårsløg
½ dl marinerede hvidløg
10 tørrede tomater, se opskrift nedenfor
50 g sorte oliven
200 g kogt skinke

Dressing
1 tsk. dijonsennep
1 spsk. citronsaft
1 tsk. honning
2 spsk. olivenolie
½ tsk. salt
1 knsp. peber

Fremgangsmåde til pasta med skinke og bønner

Kog pastaen i letsaltet vand og skyld den i koldt vand. Nip bønnerne og blanchér dem i kogende vand. Skær bønnerne i mindre stykker og peberfrugten i tern. Hak hvidløg, soltørrede tomater og oliven groft og snit forårsløgene i ringe. Bland sennep med citronsaft og honning, pisk olien i og smag dressingen til med salt og peber. Skær skinken i tern og vend dem i dressingen sammen med pasta og grønsager. Servér med brød.


Ingredienser til tomater i olie

1 kg cocktailtomater
1 spsk. flagesalt
3 fed hvidløg
3 stilke timian

Fremgangsmåde til tomater i olie

Halvér tomaterne og spred dem ud på en bageplade. Drys med salt, hvidløg og timian. Tør tomaterne i ovnen ved 120º i 3 timer, til vandet er fordampet, og lad dem køle af. Brug tomaterne straks eller kom dem i et rentgjort, skoldet henkogningsglas og dæk dem med en god olie.

Tip: Gør tomaterne endnu mere intense i smagen og gem dem, til langt efter at tomatsæsonen er slut

Madopskrift: Kristina Marckmann


Find flere opskrifter her...
Skinkeruller med græsk salat
Spaghetti med laks


Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop (link fjernet)