Pizza med kartofler og ost

Nem og lækker pizza med kartoffelskiver og mozzarella, der er krydret med rosmarin og hvidløg
Af
af Helle Brønnum Carlsen
Oval pizza med fyld af tynde kartoffelskiver og herover mozzarella. På toppen kviste af rosmarin

Ingredienser til pizza med kartofler og ost

Dej:
10 g gær
3 dl koldt vand
2 tsk. salt
2 tsk. olivenolie
Ca. 350 g mel (blanding af durummel og hvedemel)

Fyld:
500 g vaskede kartofler
3 spsk. olivenolie
2 fed hvidløg
2 kugler mozzarella
5 kviste rosmarin
Salt og peber

Alternativ til pizza med kartofler og ost: Burger med græskarbød

Fremgangsmåde til pizza med kartofler og ost

Rør gæren ud i vandet. Tilsæt salt og olie. Ælt melet i lidt ad gangen, til du har en blød dej, der slipper skålen. Ælt videre i 5 min. Del dejen i 4 portioner, og lad dem hæve.
Vask kartoflerne og skær dem i tynde skiver. Pil og hak hvidløgene og sautér dem i olien ved svag varme, til de dufter.
Rul pizzaerne ud, evt. i aflang form, og læg kartoffelskiverne taglagt på bundene. Fordel hvidløgsolien over og drys med salt og peber.
Skær mozzarellaen i skiver og læg dem over kartoflerne sammen med rosmarinkviste. Bag pizzaerne ved 210° i 15-20 min.

Bliv medlem af Familie Journal+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver ubegrænset adgang til alt indhold.