Opskrifter

Sødmælksstegt nakkefilet

Mandag, 8. december 2014af Anne Skovgaard-Petersen, foto: Carina Krügerfoto: Carina Krüger
Smagfuld steg af nakkefilet serveret med kartofler og grønt

Opskrift på sødmælksstegt nakkefilet

(4-5 pers.)

Ca. 1 kg nakkefilet
1-2 fed hvidløg
1 tsk. salt
15 g smør
1 løg
1 æble
1 laurbærblad
2 blade frisk salvie el. ½ tsk. tørret
1 lille stilk frisk rosmarin eller ½ tsk. tørret
2 kviste frisk timian eller 1 tsk. tørret
8 peberkorn
2 dl sødmælk
½ dl fløde
Ca. 1-2 tsk. majsstivelse el. saucejævner

Tilbehør:
Sautéret grønt
Kartofler

TIP: Stegen får kraftigere salt- og hvidløgssmag, hvis den får lov til at trække et par timer, inden den steges.

Sådan gør du

Stik nogle små lommer i stegen. Pil hvidløgene, skær dem småt og stik dem ind i lommerne.

Gnid stegen med salt og peber.

Varm smørret i en gryde og læg stegen ned, inden smørret er gyldent. Vend stegen i smørret, den skal ikke blive brun, kun lukkes i overfladen.

Pil og del løget. Del æblet og fjern kernehuset. Kom løg, æble, krydderurter, peberkorn og mælk ved stegen.

Lad den simre under låg ved svag varme 1-1¼ time, til stegen er gennemstegt, ca. 80°. Pak den i alufolie.

Gnid skyen gennem en sigte og varm den op under piskning. Jævn med majsstivelse udrørt i fløden. Varm igennem og smag til med salt og peber.

Kartofler og grønt

Vælg en blanding af hjertesalat, spinat, rucola, julesalat eller iceberg, ca. 2½ l groftsnittede blade i alt, samt 2-3 spsk. pinjekerner.

Varm lidt olivenolie i wok eller en stor, dyb pande.

Smid pinjekerner og de grønne blade i wokken og sautér dem kort under omrøring, til de falder let sammen, men stadig er lidt sprøde.

Krydr med salt og peber.

Galleri: Skønne supper

Skønne supper