Suppe med rodfrugter, bacon og persilleolie

Skøn flødelegeret suppe med pastinakker, persillerødder og kartofler toppet med baconstykker og dryppet med persilleolie.
Af
af Kristina Marckmann, foto: Carina Krüger
Flødelegeret suppe med blendede rodfrugter, knust sprød bacon og dryp med persilleolie.

Ingredienser til suppe med rodfrugter, bacon og persilleolie

(4 pers.)

200 g pastinakker
200 g persillerødder
2 løg
250 g kartofler
175 g bacon
1 spsk. olie
8 dl bouillon
2½ dl fløde
Salt og peber
1 bdt. persille
½ dl olivenolie

Alternativ til suppe med rodfrugter, bacon og persilleolie: Fyldig karrysuppe

Fremgangsmåde til suppe med rodfrugter, bacon og persilleolie

Skræl grøntsagerne og kartoflerne og skær dem i grove stykker. Steg baconskiverne sprøde i olien og lad dem dryppe af på et stykke køkkenrulle. Sautér grøntsagerne og kartoflerne i fedtet fra baconen, tilsæt bouillonen og lad det simre under låg i 20 min. Tilsæt derpå fløden og lad det simre i yderligere 5 min. Blend suppen og smag den til med salt og peber. Blend persillen med olien og krydr med salt og peber. Knus baconskiverne og servér suppen med baconstykker og persilleolie.

Bliv medlem af Familie Journal+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver ubegrænset adgang til alt indhold.