Svinekotelet i æblecidersovs med grøntsagsmos
Saftige og lækre svinekoteletter serveret med frisk æblecidersovs og hjemmelavet grøntsagsmos af kartofler og selleri er skøn gæstemad, når det skal være nemt!
Af
Af: af Helle Brønnum Carlsen

Foto: Carina Krüger
Annonce
45 min
2 personer
Svinekotelet med æblecidersovs og mos
2 store svinekoteletter
20 g smør
1 løg, pillet og hakket
2 skiver bacon
3 dl æblecider
2 dl hønsebouillon
2 syrlige æbler
2 kviste timian
½ dl piskefløde
200 g melede kartofler, skrællet og i tern
200 g selleri, skrællet og i tern
20 g smør
Salt og peber
½ dl piskefløde
Fremgangsmåde
- Drys koteletterne med salt og peber, og brun dem derefter i smørret på begge sider.
- Tag dem op og sauter løg og små stykker bacon i 5 min. på samme pande
- Tilsæt nu cider og bouillon og bring i kog.
- Kom æbler, timian og koteletter tilbage på panden eller kom det hele i et ovnfast fad og stil i ovnen ved 200° i 15 min.
- Kog imens kartofler og selleri i usaltet vand og mos det efterfølgende med smør og fløde. Smag til med salt og peber.
- Anret kotelet på mosen og hæld æblesovsen over. Pynt med timian.

Hovedretter
Lyn-stroganoff med kartoffelmos

Sund mad
Spaghetti med grøntsagsfyldt kødsovs alla Skovhuset
Annonce








