Torsk med krydderurter
Ingredienser til torsk med krydderurter
(4 pers.)
800 g kartofler
200 g gulerødder
2 spsk. olivenolie
1 tsk. groft salt
1 tsk. timian
600 g torske- eller sejfiléter
1 pk. bacon
Tilbehør
Grøn salat og evt. hollandaisesauce
Skræl kartofler og gulerødder, skær dem i mindre stykker og kom dem i en plastpose. Hæld olie, salt og timian i posen og ryst godt. Kom kartofler og gulerødder i et ovnfast fad og sæt fadet i ovnen ved 200° i 30 min. Skær fiskefiléterne ud i 4-5 cm brede strimler og krydr dem med salt og peber. Vikl en halv skive bacon om hvert stykke, læg fiskestykkerne over kartoflerne og giv det hele yderligere 20 min. ved 200°. Servér med en grøn salat og evt. hollandaisesauce.
Madopskrift: Henriette Pedersen
Find flere opskrifter her...
Nem fiskechowder
Skindstegt kulmule med broccolisalat
Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop (link fjernet)