Rejs med til Lago Maggiore
Det er ikke uden grund, at området ved Lago Maggiore kaldes for ”Europas Have”.
Rejsegruppen kommer på en sejltur ud til den smukkeste af De Borromeiske Øer, Isola Bella, der før i tiden var en klippeø og som hovedsagelig var beboet af fiskere.
Det imponerende barokpalads med prydhave og fritgående, hvide påfugle er et fantastisk syn.

Tag med toget
Toget Lago Maggiore Expressen indgår også på denne læserrejse.
Nyd turen via Valle Vigezzo og Centovalli til Locarno i Schweiz. Et storslået landskab med bjergsider, tunneller, slugter og broer kan tage pusten fra de fleste.

Mondæne Milano
Gruppen vil også opleve storbyen Milano, der er kendt som internationalt mode- og finanscentrum.
På en rundtur vil flere af byens seværdigheder blive besøgt, blandt andet domkirken, der er en af verdens største kirker, samt verdens mest berømte operahus, La Scala.
Der vil selvfølgelig også blive lejlighed til at besøge nogle af Milanos mondæne shopping-gader.
Italiensk marked
En rejse til Italien bør også indeholde et besøg på et typisk, italiensk marked. Så det indgår selvfølgelig på denne tur.

Markederne er tit et samlingspunkt for lokale såvel som turister, der kigger forbi for at dufte, smage og handle – her findes alt, hvad hjertet kan begære af madvarer, husgeråd, tøj, sko, tasker og meget mere.
Hotel il Chiostro
Hotel il Chiostro er et spændende hotel, hvis fundament er et kloster fra det 17. århundrede.
Det ligger centralt i Intras historiske bydel i Verbania tæt ved torvet og i gåafstand til søen. Hotellet råder over restaurant, elevator, bar og dejlige haver, som står til gæsternes disposition. Værelserne er med bad, toilet, telefon og tv.
Forplejningen består af buffet om morgenen og 3-retters valgfri menu om aftenen.

9-dages læserrejse til Lago Maggiore
Prisen inkluderer:
● 4-stjernet bus
● 6 overnatninger i
Verbania Intra
● 2 overnatninger i Tyskland
● Halvpension inkl. festmenu
● Udflugter ekskl. entréer
● Dansk rejseleder
Pris fra 5.895 kr. pr. person
Rejs juli-oktober
Læs mere og book rejsen her >>