Kalenderen på køleskabet er næsten helt fyldt ud med aktiviteter. Der står ''spinning'' i de fleste små firkanter. Kun nogle få er tomme. Det er ikke meget, Linda Jensen fra Henne i Vestjylland sidder stille. Sidder hun ned, foregår det helst på en motionscykel.
– Jeg havde aldrig troet, jeg skulle blive sådan en spinningstosse, der sad og oksede af sted på sådan en cykel. Jeg har altid tænkt, at de var helt vanvittige, dem, der frivilligt satte sig op på sådan en, men nu er jeg da vist den største tosse, siger hun og griner.
Læs også: Misbrug af slankemidler er farligt
Stor pige på 170 kilo
Ved siden af står Lindas mand, Leif, og ryster på hovedet.
– Jeg kan næsten aldrig finde hende mere. Men hvis jeg ikke kan finde hende i huset, er der stor sandsynlighed for, at hun er til spinning, siger han. Linda giver ham et lille dask på maven og foreslår i sjov, at han da bare kan komme med.
Når man kigger på Linda nu, kan det være svært at forestille sig, hun har vejet 150 kilo. Endda 170 kilo, da hun var gravid med sin søn, Nico, der i dag er 20 år. Men sådan var livet for Linda i mange år. Hun var den store pige, og det har været en hård kamp mod kiloene.
Parkering og indkøb blev problematisk
Det kunne tage lang tid for Linda at finde en parkeringsplads, når hun skulle ned for at handle. Pladsen skulle ikke være for smal, og der skulle helst ikke være andre biler i nærheden. For så var hun ikke sikker på, om hun kunne komme ud af bilen.
– Jeg tænkte hele tiden over, om jeg kunne være de steder, jeg var. Når jeg var ude for at handle, var der sommetider varer, jeg ikke fik med hjem, fordi de var på en gang i butikken, der var så smal, at jeg var bange for at vælte alt omkring mig, hvis jeg gik ned ad den.
Læs også: Store vægttab: Martin tabte 27 kilo fedt
Gemte sig
Vægten fyldte meget for Linda. Hun gemte sig, var ikke særlig social, og hun følte ikke, at folk tog hende seriøst.
– Jeg havde svært ved at fortælle mig selv, at jeg havde ligeså meget ret til at være her som alle andre. Jeg følte ikke, jeg blev taget seriøst, men det værste var, at jeg måske godt kunne forstå hvorfor. Jeg havde jo også selv svært ved at tage mig selv seriøst og følte ikke, jeg havde så meget at bidrage med, fortæller Linda.
Så sociale arrangementer blev nedprioriteret, og i stedet søgte hun mod sofaen og flere søde sager.
– Til sidst var det så slemt, at jeg var nemmere at hoppe over end at løbe udenom, siger Linda, mens hun griner.
Bekymret for datterens vægt
Men der var ikke meget at grine af. En ting var, at hun vejede 150 kilo, men da datteren, Manja, begyndte at lægge sig ud allerede som fireårig, blev det lige pludselig mere alvorligt.
Sundhedsplejersken havde under et besøg udtrykt bekymring over, at Manja meget tidligt begyndte at sprænge kurven for normalvægtige børn.
– Jeg blev helt vildt ked af det, for det var nok min største frygt. Jeg ville ikke have, at hun skulle gå igennem det samme som mig, fortæller Linda, der havde en barndom, der var præget af drillerier på grund af overvægten.
Læs også: Lars har tabt sig 68 kilo: Jeg vil se mine børn vokse op
Der skulle ske noget
Manjas begyndende overvægt var dråben, der fik bægeret til at flyde over. Nu vidste Linda, at der skulle gøres noget. Allerede fire år før var hun begyndt ved Centeret for Sundhedsfremme i Varde, hvor hun fik værktøjer til at spise sundere. På centeret blev det også arrangeret, at hun begyndte at træne en gang om ugen efterfulgt af en samtale med fagpersonale, der også kunne hjælpe med at ændre hendes tankegang. Det havde hjulpet, men det var ikke altid lige nemt at finde gejsten. Men da datterens sundhed også stod på spil, vidste Linda godt, at det hun måtte tage sig sammen. Langsomt begyndte hun at tabe sig, men i perioder gik vægten stadig op og ned.
Personlig træner
Motion en gang om ugen og en samtale var ikke nok for Linda. Så efter at have tænkt over det længe rakte hun ud efter hjælp igen. Hun fik fat i nummeret på Jan Overgaard, der er personlig træner. Han sagde ja til at hjælpe hende, og så skulle der ellers trænes en masse i det lokale fitnesscenter. Det krævede dog tilvænning.
– Jeg havde meget svært ved at forestille mig selv i et fitnesscenter. Hvad ville folk ikke tænke, når jeg kom og var så stor? Det var så grænseoverskridende for mig, men jeg vidste, det var det, der skulle til.
Og der var ikke andet for. Så i januar 2017 begyndte Linda et forløb hos Jan.
– Lige pludselig raslede kiloene af mig. Det gik så stærkt, og det gjorde en kæmpe forskel. Lige pludselig blev alting nemmere for mig. Jeg kunne købe det, jeg ville, og jeg kunne pludselig parkere alle steder, siger hun med et smil.
Læs også: Janni har tabt 54 kilo: Jeg frygtede at dø af mit madmisbrug
Linda: Jeg begyndte at tage mig selv seriøst
– Jeg føler også, folk lytter meget mere til mig nu. Om det er, fordi jeg også er begyndt at tage mig selv mere seriøst, ved jeg ikke, men det er i hvert fald dejligt at have det sådan nu.
På tre år har Linda smidt 57 kilo.
15 kilo mere
Og selv om 57 kilo er rigtig flot, så synes Linda ikke, hun er helt i mål endnu. Hun vil gerne tabe 15 kilo mere, så hun kan blive indstillet til en operation, hvor de fjerner hendes overskydende hud, der er kommet efter det store vægttab.
– I begyndelsen gik det rigtig hurtigt med at tabe sig, men jeg kan godt mærke, at det er begyndt at gå en del langsommere. Det er da irriterende, når jeg er så tæt på, jeg vil bare så gerne komme helt i mål, siger hun.
Læs også: Fem grundregler for en succesfuld slankekur
Linda: Jeg er ret sej
Alligevel er hun meget stolt af alt det, hun har opnået indtil videre.
– Jeg er ret sej. Det er da sejt, at jeg er nået så langt. Det skal jeg også lige huske mig selv på, når jeg sommetider går død i de sidste kilo. Jeg skal tænke på, hvor meget bedre jeg har det nu.
Læs også: Store vægttab: Mor og datter tabte over 100 kilo
