Livshistorier
Min svigermor skabte dårlig stemning
(ca. 5 portioner)
Frikadeller
500 g hakket svinekød
2½ dl minimælk (el. letmælk)
2 tsk. salt
1 løg (revet)
½ tsk. peber
1 æg
1 dl havregryn
1 spsk. flydende margarine el. olie (til tilberedning)
Stuvet hvidkål
½ hvidkålshoved (ca. 800 g)
2 dl vand
½ tsk. salt
3 spsk. hvedemel
5 dl letmælk
1 tsk. stødt muskat
Prøv også: Frikadeller med stuvet hvidkål fra De Danske Vægtkonsulenter
TIP: Lav en ekstra portion frikadeller med stuvet hvidkål og frys dem ned eller brug dem til madpakken dagen efter.
Til frikadellerne røres kødet først med salt. Herefter tilsættes alle ingredienserne, men hold halvdelen af mælken tilbage. Farsen røres godt, og resten af mælken tilsættes, indtil konsistensen er passende. Form frikadellerne og steg på en god varm sliplet-pande med lidt olie. De skal steges 5-7 min. på hver side.
Snit hvidkålshovedet i strimler og damp dem møre i vandet under låg i 5 min. Tilsæt de 4 dl mælk, ryst resten af mælken sammen med mel til en jævning og jævn stuvningen med det. Lad stuvningen koge sammen i 5 min. Smag dine frikadeller med stuvet hvidkål til med salt og peber og muskat.
Server evt. med en god gulerodsråkost.
Slankeopskrift: Familie Journals Slankeklub
Energi-information pr. portion
Energi 399 kcal/1669 kJ
Fedt: 17 g
Kulhydrater: 28 g
Protein: 29 g
Kostfibre: 4 g
Find flere slankeopskrifter i Familie Journals Slankeklub (link fjernet)
Prøv de andre lækre madopskrifter:
Forloren hare
Boller i karry
Grønsagsgratin med bacon og hytteost