Paella

Lørdag, 18. februar 2012
af Redaktion
En spansk klassiker fra Familie Journals Slankeklub
Foto: Carina Krüger
Foto: Carina Krüger

(6 portioner)

500 g kyllingefilet
2 løg
4 fed hvidløg
2 peberfrugter
4 tsk. olivenolie
4½ dl brune ris
Salt og peber
½ tsk. paprika
1 dåse flåede tomater
7½ dl hønsebouillon/suppe
1 tsk. gurkemeje
150 g rejer
300 g majs
300 g grønne ærter (frost)
50 g muslinger

TIP

Gurkemeje og paprika kan erstattes af 1 knsp. safran. Friske eller frosne skalddyr kan med fordel erstatte muslinger fra dåse.
Lad skaldyrene koge med i retten de sidste 10 min. Anvendes friske muslinger, skal de renses godt, og de muslinger, der ikke åbner sig efter tilberedning, skal kasseres.

Del hver kyllingefilet i 2-3 stykker, pil løg og hvidløg og hak dem fint. Rens peberfrugterne og skær dem i tern. Rist kyllingestykkerne i olie i en stegegryde, krydr med salt og peber. Tag kødet op og rist løg, hvidløg og peberfrugt, tilsæt ris og rør godt rundt. Tilsæt flået tomat, hønsebouillon og krydderier. Læg det brunede kyllingekød tilbage i gryden, læg låg på og lad retten simre ca. 30 min.
Bland rejer, muslinger, ærter og majs i retten. Læg låg på og lad retten simre videre ca. 10 min. - tilsæt evt. mere suppe, hvis retten bliver for tør.
Smag til med salt og peber.

Slankeopskrift: Familie Journals Slankeklub

FAMILIE JOURNALS SLANKEKLUB

Med Familie Journals Slankeklub kan du tabe op til 1 kilo om ugen.
Du bliver vejledt af din personlige diætist, og du får mulighed for at få vejledning i motion af din egen personlige træner.
Meld dig ind i Familie Journals Slankeklub her.

Energi-information pr. portion
Energi 534 kcal/2236 kJ
Fedt: 9 g
Kulhydrater: 71 g
Protein: 36 g
Kostfibre: 6 g

Find flere slankeopskrifter i Familie Journals Slankeklub

Prøv de andre lækre madopskrifter:
Wok med andebryst
Amerikansk rissalat
Græske kyllingespid