Et klassisk "linjespil"

Lørdag, 3. december 2011
af Redaktion
Wonderlines er et yderst afslappende, men stadig ganske underholdende og anderledes Match3 spil

Af Betinna Gade Jensen

ANMELDELSE: Wonderlines koncept med afslappende musik, behagelig grafik og rolig Match3 fungerer faktisk rigtig fint, så har du behov for et afstressende spil, kan det være at Wonderlines er svaret!

Download spillet her...

Forskellige spilmuligheder
Der er vist en historie om nogle gamle guder og deres skjulte skatte beskyttet af en række gåder - men den er i hvert fald godt gemt, for i selve Wonderlines spillet ser du ikke meget til handling eller plot. I stedet præsenteres du for tre forskellige spilmuligheder: en afslappende "Zen" mulighed, en "action" mulighed og sidst, men ikke mindst en "gåde" mulighed.

OM SPILLET

Genre: Match 3
Udgiver: Intenium

Plusser: Afslappende, anderledes koncept
Minusser:

Karakter: 8/10

Klassisk Match3
Alle tre muligheder leder til det samme spil - men dit valg afgør hvor meget du kan slappe af mens du spiller, for tager du Action kommer du til at kæmpe mod uret for at klare banerne.
Hver bane er en form for Match3, hvor du skal trække farvede kugler rundt på spilpladens felter i et forsøg på at lave tre-på-stribe. En række af spillepladens felter er brune og det er din opgave at rydde disse ved at lave tre-på-stribe på netop disse felter - et klassisk Match3 koncept.

En smule anderledes
Det der gør spillet en smule anderledes end de typiske Match3-spil er dels at du kan trække kuglerne så langt du vil og dels at nye kugler vokser frem efter hvert træk - du kan se hvor og i hvilken farve, så er du dygtig kan du tage det med i dine "beregninger", når du trækker rundt på en kugle. Der dukker naturligvis bonus-kugler op, der har forskellige hjælpsomme effekter.

Kan bruges til afstresning
Grafikken i spillet er nydelig, med flotte baggrunde til hver bane og klare farver på selve spillepladen.
Musikken er stille og beroligende og spiller du i den afslappende Zen-mode, kan spillet sagtens bruges til at slappe af med eller afstresse efter en hård arbejdsdag.

Download spillet her...

Download masser af gratis spil her...

Se også anmeldelser af...

Dragon Empire

Jungle Quest

Green Valley