Opskrifter

Bønnegryde med chili og chokolade

Søndag, 16. januar 2011af Redaktion
En lækker mexikansk-inspireret ret

( 2 pers.)

1 løg
1 fed hvidløg
½ rød chili
1 spsk. olivenolie
1 tsk. stødt spidskommen
½ tsk. kanel
¼ tsk. stødt chili
1 ds. hakkede tomater
2 dl vand
1 ds. bønnemiks (blandede kidneybønner, hvide og brune bønner)
250 g friske, grønne bønner
5 g mørk chokolade (70% kakao)
1 tsk. rørsukker
Salt og friskkværnet peber

Tilbehør
Godt brød

Hak løg og hvidløg fint. Flæk chilien, fjern kernerne og hak den fint.
Steg løg, hvidløg og chili i olien ved middel varme, uden at det tager
farve. Tilsæt spidskommen, kanel og stødt chili og steg videre i 1 min.
Hæld de hakkede tomater og vand i gryden og lad retten koge i 10 min. Hæld
væden fra dåsebønnerne og skyl dem i en sigte. Nip de grønne bønner og
skær i mindre stykker. Kom begge slags bønner i gryden og kog videre i 5
min. Tilsæt chokoladen og lad den smelte. Smag retten til med rørsukker,
salt og peber og server med brød til.

Madopskrift: Camilla Biesbjerg Mikkelsen


Find flere opskrifter her...
Ærtesuppe med pocherede østers
Chili-kartoffelsalat med rødløg og croutoner
Bønnesalat med grillet rød peber



Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop