Min søster har en datter, som hun ikke taler med – og ikke har gjort i flere år. Min søster er nu syg af uhelbredelig cancer, så jeg prøver at være der for hende så meget, jeg kan, og hun vil ikke have, at vi besøger hendes datter, “og hvis vi gør, skal vi ikke komme og besøge hende” som hun siger.
Jeg mener jo ikke, at min søster skal bestemme, hvem vi skal se, så jeg besøger hendes datter omkring fire gange om året, og vi omtaler aldrig min søster, når vi er sammen.
Synes du, Puk, at vi gør noget forkert?
Mange knus fra H
Jeg synes, det er så ulykkeligt, når der opstår den slags stejle konflikter i familier.
Jeg har kun få linjer at forholde mig til her, og jeg kender ikke årsagen til, at mor og datter ikke ses.
Er der sket noget utilgiveligt? Der kan være utallige årsager til, at mor eller datter har sat foden ned og taget den store beslutning om ikke at ville ses mere.
Jeg synes, det kommer meget an på forhistorien. Når jeg læser dit korte brev, lyder det som en uenighed, et skænderi, en konflikt, de ikke har haft kapacitet til at løse, men det er alligevel voldsomt, at de ikke mod på at prøve, selv nu hvor den ene part er uhelbredeligt syg.
Jeg har svært ved at råde dig, når jeg ikke kender baggrunden, men som udgangspunkt vil jeg da mene, at det var okay at se både mor og datter, og respektere, at de ikke vil have noget med hinanden at gøre.
Kunne du ikke prøve at sige ligeud til din søster, at du har tænkt dig at bevare kontakten til hendes datter, men at du godt kan skille tingene ad?
Det er søreme en svær situation, for jeg vil heller ikke opfordre til bare at lyve, men måske skal du skrive lidt mere om baggrunden til mig, så jeg kan få et overblik over, hvorfor bruddet mellem mor og datter er opstået?
Her i brevkassen kan man altid være anonym, og jeg kan sløre de oplysninger, der kan afsløre afsender.
Bedste hilsner fra Puk