Tænk, så er det allerede tid til det sædvanlige nytårsbrev fra jeres hengivne brevkasseredaktør. Jeg føler, det var i går, jeg sad her sidst og ønskede jer et godt nytår. Hvor er tiden blevet af?
Det er så underligt i denne coronatid. På den ene side virker det, som om tiden snegler sig af sted, men på den anden side flyver dagene samtidig hen over kalenderen. Lad os håbe, vi ser ind i et år, hvor sygdom og epidemi ikke fylder så meget.
I 2022 har jeg 10-års jubilæum her i brevkassen. Det er jeg faktisk ret stolt af. Sikke et privilegie at få lov til at lære jer at kende gennem et helt årti og følges med jer gennem nogle af livets udfordringer. Tak, fordi I fortsat skriver til mig. Jeg værdsætter vores kontakt.
2021 blev for mig det år, hvor jeg tog en stor beslutning og sagde mit faste arbejde op. Jeg er ikke længere vært på “Go’ morgen Danmark”, og med den beslutning sagde jeg farvel til en høj løn, en hel masse tryghed og et prestigefyldt job.
I skrivende stund aner jeg ikke, hvad jeg skal. Men jeg havde virkelig brug for at få rystet posen og mærke efter, hvad jeg gerne vil. Kender I det?
For mig bliver 2022 et spændende år, fordi jeg i langt højere grad ikke aner, hvad det bringer. Jeg håber, at de af jer, der går med samme overvejelser om at komme ud af den faste trummerum, må finde mod og muligheder til at gøre det samme. Vi har kun det ene liv, ikk’?
Jeg er parat til at tage arbejdshandskerne på og finde ud af, hvordan jeg kan sammensætte et arbejdsliv, så jeg kan trække vejret, blive udfordret, lære nyt og glæde mig til at komme på arbejde.
Jeg ønsker alle brevkassens læsere et godt, lykkebringende nytår. Må jeres drømme gå i opfyldelse. “Blød front, stærk ryg og vildt hjerte” er mit motto for 2022. Har du fundet dit?
Rigtig godt nytår og stort kram fra Puk