Svigermor vil bestemme

Jeg har en sød svigerfamilie, det har jeg. De hjælper os meget, de passer ungerne, de har også hjulpet os økonomisk, men nu føler jeg, at jeg har åbnet for meget op for dem.

De kommer begge meget i vores hus, og især min svigermor er begyndt at blande sig virkelig meget. Så meget at hun forleden kom med maling til stuen, som vi gerne vil have malet, men hun har bestemt farven! Hun synes, det hele skal være hvidt, og jeg har ellers besluttet, at vi skal have sådan en crememokka farve, men den synes hun ikke er pæn.

Nu har hun stillet to bøtter hvid vægmaling, som hun har betalt, og om tre uger kommer svigerfar og maler for os.

Jeg føler mig helt sat udenfor. Min mand synes, det er fint med hvidt, men jeg havde en plan, og jeg elsker at indrette, og nu føler jeg bare, at jeg skal bo i noget, jeg ikke kan lide, fordi de har betalt og bestemt.

Hvad gør jeg dog? Malingen står i bryggerset, og alt er sat i kalenderen.

Nu retter du ryggen og siger fra. Hvis du ikke stopper det nu, løber det da helt løbsk.

Alt er sikkert gjort af et godt hjerte, MEN selvfølgelig skal din svigermor ikke bestemme farven på dine vægge.

Hvid maling kan sælges igen, og måske kan den endda byttes der, hvor den er købt. Du skal have fat i din drømmefarve, og så håber vi, at svigerfar stadig vil smøge ærmerne op og give et nap med at gøre stuen i stand.

Der er bare nogle samtaler, der er svære at tage. Den, du skal have med svigermor, er en af dem, men du er nødt til det. Hvis jeg var dig, ville jeg gøre den ret kort. Så der ikke er oplæg til diskussion.

”Kære svigermor, jeg værdsætter din hjælp, men jeg har besluttet mig for crememokka i stuen. Det er min drøm, så jeg bytter den hvide farve.”

Punktum. Klart og tydeligt.

Jeg kommer til at tænke på en gang, jeg var på besøg på en dansk ø og besøgte en enlig mor, der skulle bosætte sig der. Da hun ankom med færgen, stod en del af øens beboere klar til at hjælpe hende.

Det var superdejligt, men de begyndte bare at pakke hende flyttekasser ud og stille på plads. Ingen spurgte, hvor hun ville have tingene. De indrettede bare, som de følte, var det bedste. Hun var glad for deres hjælp, men følte sig helt kørt over.

Vi skal lige huske, når vi hjælper andre, at vi ikke kommer til at kontrollere for meget.

Gå med din drøm om den crememokkafarvede stue. Det bliver flot! Du kan lige så godt få sat foden ned.

Og giv hende en krammer, når beskeden er serveret. For hun er jo stadig en dejlig svigermor og en god hjælp. Men hun skal bare lære at begrænse sig.