Tristan skal være storebror

Ved et spisebord i Vanløse sidder lille, mørke Tristan og spiser sin ostemad – i hvert fald osten – da hans mor, Helle Friis Hastrup, spørger:

– Tristan, hvad er det, mor har inde i sin mave?

– Baby. Lillebror, siger han og kigger på sin mor med stolthed i øjnene og et charmerende smil.

Om få måneder skal den 2-årige dreng være storebror, og det havde ingen regnet med. I hvert fald ikke 36-årige Helle eller hendes jævnaldrende mand, Theis Krogh Hansen.

Læs også: Malene og Lars adopterede fra to verdensdele

En god historie

– Vi vidste godt, vi gerne ville have flere børn, men at det skulle komme til os helt naturligt, havde vi ligesom afskrevet. Jeg har hørt vandrehistorien masser af gange. Om par, der adopterer, fordi de ikke kan få børn, og så bliver de pludselig gravide. Nu er jeg så selv den vandrehistorie, siger Helle og fnyser med mundvigen hævet til et smil.

Da hun tog en graviditetstest tilbage i efteråret, troede hun da heller ikke et sekund på resultatet. Det havde mange års skuffelser ødelagt for hende. Graviditetstesten måtte simpelthen være for gammel. Men at den var god nok, er den fine strutmave nu et synligt bevis på.

Læs også: Lille Emma fik en mor at spejle sig i

Hård behandling

Helle og Theis er ungdomskærester og troede bare de skulle en smuttur på fertilitetsklinikken, da de ville have børn og ikke selv kunne lave dem. Men sådan gik det ikke.

– Efter halvandet år, hvor vi havde været igennem mere end fem mislykkede forsøg af den ene og anden slags, måtte jeg sige stop, fortæller Theis. – Projektet var nærmest blevet vores identitet, og jeg havde svært ved at kende Helle, som jo gik igennem en masse hormonbehandlinger. Vi mistede både trygheden og intimiteten i vores forhold.

– Og det var den helt rigtige beslutning, siger Helle.

Læs også: Rikke blev rask af at bage

Et mørkt barn

– Vi var helt enige om, at vi ville adoptere, og i et forsøg, hvor vi lukkede øjnene og forestillede os vores kommende barn, så vi begge barnet som mørkt og fra Afrika. Efter mange overvejelser, rådgivning og snakke faldt valget på Senegal, fortæller Helle.

– Faktisk tog vi på ferie i Senegal, da vi havde besluttet, at vores barn gerne måtte komme derfra. Det var rigtig rart at se landet. Sjovt nok har vi været der lige omkring tidspunktet, hvor Tristan kom til verden, siger Theis smilende.

Men adoptionsprocessen var også ganske angstprovokerende – dog på en helt anden måde.

– Vi gik jo fra at være sammen med et hold læger, der skulle hjælpe os, til at blive vurderet af personer fra Statsforvaltningen. Vi vidste godt, vi ville blive gode forældre, men tænk nu, hvis de kunne se noget, vi ikke selv var klar over, så vi blev diskvalificeret. Det var ikke rart, siger Theis og bliver suppleret af sin kone med en lidt anden frustration.

– Da vi gik i behandling, følte jeg mig som en aktiv spiller. Nu var jeg pludselig passiv og kunne ikke gøre andet end at vente.

Læs også: Philip er mit mirakel

Forældre på to uger

Men ventetiden blev ganske kort.

– Da jeg fik beskeden, passede jeg mit job som kok. Det var en fredag aften, så der var rygende travlt. Men da jeg endelig fik tid til at vende tilbage på Helles syv ubesvarede opkald, gik det hele i stå. Jeg husker, jeg sagde til min chef, at jeg troede, jeg skulle være far. Vi skulle hente ham hurtigt, så jeg måtte nok hellere holde fri.

Og hvad andre har ni måneder til at klare, måtte Helle og Theis ordne på to uger. Både det praktiske og det følelsesmæssige. Og nu gør de det igen – dog med lidt mere tid til både praktik og følelser.

Læs også: - Jeg er taknemlig for Sallys liv

Det var meningen

– Jeg er faktisk lidt bekymret for, hvordan Tristan reagerer, når vi pludselig kommer hjem med en baby. Ikke fordi han er adopteret, og lillebror ikke er. Men fordi han skal være storebror, siger Theis.

– Ja. Jeg ved da godt, at Tristan har en anden bagage som adoptivbarn, men vi snakker meget med ham om det, og han ved også, at han har to lande, der er hans. Men derudover er han jo vores barn, som vi elsker højt, og vi har det på ingen måde dårligt med, at vi nu også venter barn naturligt. Det har hele tiden været meningen, at Tristan skulle finde os, og vi skulle finde ham, siger Helle og roder sin snart store dreng i de sorte, krusede lokker.

Læs også: Millionær på bistand: Hjem til Danmark