Da Rikke Madsen var 12 år, havde hun boet 20 forskellige steder i Jylland. Hendes mor boede med skiftende mænd, og Rikke har siden haft svært ved at knytte bånd og åbne sig over for andre.
– Som 12-årig kom jeg i dårligt selskab. Jeg pjækkede, stjal, røg, drak og hang ud med ældre fyre som en reaktion på det, jeg var udsat for, husker Rikke, der på grund af sin opførsel havnede i et socialpædagogisk produktionskollektiv.
– Det blev et vendepunkt, så det er ikke tilfældigt, at jeg selv blev pædagog, fortæller Rikke, som i dag er 45 og afdelingsleder på en daginstitution på Amager.
Læs også: Vores datter er gladere nu.
Rikke og trøstespisning
I 2001 flyttede hun til København, hvor hun mødte sin mand. De to hyggede sig og forsødede livet med kager, slik og junkfood.
Hvor Rikke allerede fra barndommen havde trøstespist og taget på, røg vægten nu op. Klar til at stifte familie var Rikke nået op på langt over 100 kilo, og hun havde svært ved at blive gravid. En fertilitetsbehandling lykkedes, men hun fik alt for tidligt en dødfødt dreng. En ny graviditet endte igen med en for tidlig fødsel af en dreng, som kun levede i 16 dage.
– For at dulme sorgen overspiste jeg, og flere kilo røg på. Jeg fik min mand overtalt til en sidste behandling mod barnløshed. Det var lykkens gang, og jeg fødte en sund og rask pige ved kejsersnit i oktober 2006.
– Da vi fik Astrid, fik jeg overskud til drømmen om en ny og slankere Rikke. Jeg ville ikke have, at mit barn skulle mobbes med sin tykke mor, så jeg søgte om en fedmeoperation i 2010 og fik den heldigvis bevilget, husker Rikke, som siden måtte igennem bivirkninger i form af tarmslyng, brok og galdesten.
Til psykoterapeut
De psykiske eftervirkninger var dog værre, end Rikke havde forestillet sig. Hun forstod slet ikke, hvorfor hun ikke var lykkelig i sin nye, slanke udgave. Hun troede, at vægttabet ville lette hende for samtlige problemer.
I dag er hun klar over, at grunden til overvægten skulle findes i hendes omtumlede barndom.
På et tidspunkt havde Rikke og hendes mand været i parterapi hos psykoterapeut Kirsten Østrup. Det var derfor oplagt for Rikke at opsøge hende igen til at få sat ord på følelser, som hun ikke selv forstod, nu da hun burde være glad og tilfreds.
– Kirsten satte mig i kontakt med mig selv om barn, så jeg kunne finde ud af, hvordan jeg egentlig havde haft det dengang. Uden at min mor var fysisk til stede, fik jeg mulighed for at tale til hende om det, der gjorde ondt. Det var nogle fantastiske øvelser, som fik mig til at indse forbindelsen mellem følelser og mad. Hvordan maden fra en tidlig alder var blevet min følgesvend og havde givet ro og heling, når livet blev et kaos, forklarer Rikke.
Læs også: Tabte 72 kilo efter fedmeoperation.
– Først da kunne jeg se min fortid og de svære følelser i øjnene og lære at gøre noget andet end at spise, når livet gør ondt. Jeg har lært at turde mærke mine følelser i stedet for at proppe i munden for at opnå lindring og en falsk lykkefølelse.
Sorg og skilsmisse
I januar 2015, da Astrid var 8 år, valgte Rikke og hendes mand at gå hver til sit. I dag har de et godt forhold til hinanden og et velfungerende samarbejde omkring datteren.
– Vi var så taknemlige for vores ønskebarn og ville bare leve et almindeligt og harmonisk familieliv. Men prøvelserne ved at miste to børn havde slidt på os. Vi skændtes aldrig, men sørgede på hver vores måde, fortæller Rikke om sig selv og manden.
– Det var smertefuldt at slæbe Astrid gennem en skilsmisse, som vendte op og ned på hendes liv. Men havde vi ikke gjort det, var vi måske endt som uvenner, fordi de romantiske følelser var væk. Og i dag er vi de bedste venner, siger en omsider både slank og afklaret Rikke Madsen.
