Kære Puk
Godt nytår – ja, tak skal du have! Nytårsaften 2018-2019 blev den aften, hvor min mand efter 13 års ægteskab og efter at have kysset og krammet mig, da rådhusklokkerne lød, valgte at fortælle mig, at han vil skilles!
Vi holdt nytårsaften sammen med to vennepar hjemme hos os, og vi havde fået både vin, avecer til kaffen, drinks og champagne, så nej, ingen af os var ædru. Men han sagde det stille og roligt, da vi efter rådhusklokkerne var i køkkenet sammen for at hente natmad m.m. – og jeg fik naturligvis et chok. Troede i første omgang, at han sagde det for sjov, men nej, han mente det.
Han sagde, at han holder meget af mig, men han bryder sig ikke om, at vi ofte er uenige – med diskussioner til følge. Og nej, der var/er ikke ”en anden”, men han er nået dertil, at han er nødt til at være sig selv og finde ud af, hvem han er, og hvad han gerne vil med resten af sit liv.
Et tidligere brev til Puk Elgård: Han ved ikke, at vi ved, at han også er til mænd
Vi er begge 43 år, bor i hus, har gode jobs og – ikke mindst – to døtre på 7 og 11 år. De holdt nytårsaften hos mine forældre, og da jeg spurgte ham, hvad han så havde tænkt sig med børnene, var svaret, at de selvfølgelig skulle bo sammen med mig, men at han ville se dem så tit, det var muligt. Og pigerne og jeg kunne blive boende i huset, sagde han.
Med tårerne løbende ned ad kinderne gik jeg ind til vores venner og sagde det, jeg her har skrevet til dig. Min mand forsøgte at stoppe mig, men efter hans udmelding så jeg ikke nogen grund til at skjule noget for vennerne. De vidste ikke, hvad de skulle sige, men valgte at gøre klar til at tage hjem. Aftenen var jo ødelagt.
Da vi stod i entreen for at sige farvel, trak den ene mandlige ven min mand til side, og jeg hørte ham sige: ”Kunne du ikke have ventet? Du er jo nødt til at fortælle sandheden”. Da råbte jeg: ”Hvilken sandhed?”. Og der stod min mand foran os fem og så slukøret og pløret ud, da han spagfærdigt sagde: ”Jeg har fundet ud af, at jeg er til mænd. Derfor.”
Læs også: Jeg har mistet lysten til intimt samvær
Puk, da styrtede min verden sammen. Jeg har overhovedet ikke haft nogen mistanke om noget, men har gået og været glad og tryg i al den tid, han og jeg har haft sammen, og også vores sexliv har været upåklageligt. Hvordan vi kommer videre herfra, har jeg i skrivende stund ingen idé om.
Vores piger er hjemme hos mig igen, og indtil videre har jeg sagt til dem, at far er på forretningsrejse, mens sandheden er, at han midlertidigt er flyttet ind på et værelse hos det vennepar, der åbenbart vidste besked.
Jeg har sygemeldt mig, er vred, såret, frustreret og ked af det. Men jeg har også ondt af ham, for jeg ved jo godt, at han nok er den, der har det værst. Kan du mon give mig et råd om, hvordan vi kommer videre – både i forhold til hinanden og til vores døtre?
Ekskonen
Læs også: En kvinde betror sig til Puk: Har ikke fortalt min mand, jeg fik en abort
Kære Ekskonen
Indgangen til 2019 bliver vist en nytårsaften, du aldrig glemmer. Jeg kan godt forstå, det er en stor mundfuld at fordøje. Når noget virker meget uoverskueligt, synes jeg, det er godt at dele det op i mindre bidder. Lad os se på, hvad dit kaos består af.
1. Skilsmissen.
Det er et chok at skulle bryde op og begynde et helt andet liv. Skilsmisse regnes for et af de store traumer i livet, og derfor skal du være god ved dig selv i denne periode og være klar over, at der kommer en del naturlige reaktioner på det brud, du står midt i. Skilsmissen skal du nok klare. Alt det praktiske, bodeling, papirarbejde osv., det kommer du igennem. Lidt efter lidt. Det ved jeg.
Folk bliver skilt hele tiden, og jeg har set mange mennesker tro, at de aldrig får styr på deres liv igen efter en skilsmisse, men alle er kommet ud på den anden side. Det gør du også.
2. Børnene.
De kommer også igennem det. Jeg har engang fået det gode råd, at man ikke skal svare børn på mere end præcis det, de spørger om. Lyt nøje efter, hvilke spørgsmål de stiller om bruddet, og svar så kun på det, de efterlyser. På den måde får de informationerne i et tempo, de kan kapere.
Det er en sorg for børnene, at I skal skilles, men hvis I formår at være ansvarlige voksne, skal de nok komme igennem det. Det er jeres vigtigste opgave.
3. Hemmeligheden.
Den bliver måske nok det sværeste at forlige sig med. Din mand har levet et andet liv, som du ikke var vidende om. At dele liv, hjem, børn og ægteskab og pludselig få det chok, at der er foregået noget bag ryggen, kan blive svært for dig at acceptere, men din mands seksualitet er jo nok hele afsættet til den situation, I står i.
Han har ikke haft modet til at fortælle det, før han havde fået en hel del ind under vesten. Det var absolut ikke verdens smarteste måde, han fik det fortalt på, men det er ude nu, og så er det den nye virkelighed.
Læs også: Et nederlag at tale med en psykolog?
Jeg tror også, han er ret presset lige nu. Hvis du og din mand kan, så slut fred. Læg en plan. Find det, der er mest presserende, og lad det andet ligge. Det her brud betyder store forandringer for jer alle, og du må indstille dig på, at det kommer til at tage tid. Når nytåret skydes ind til 2020, vil du være kommet et godt stykke vej.
Jeg ønsker dig held og lykke. Se, om du kan finde en lille flugtvej, hvor du af og til bruger en times tid bare på dig selv, så du kan finde styrke til at klare det, der venter.
Bedste hilsner fra Puk
