Mickey Pless: Sport og motion siger mig ingenting

Torsdag, 20. juni 2019
af Johan Isbrand. Foto: Søren Lamberth og Anders Hjerming
Mickey Pless er igen kapelmester og nu også direktør, når det går løs i Nykøbing F. Revyen. Vi har spurgt Mickey Pless om, hvordan det er at være direktør, og hvad der er det bedste samt det værste ved jobbet. Læs hele interviewet her.

Hvad er du optaget af lige nu?

– Anmeldelserne af Nykøbing F. Revyen. Modtagelsen har heldigvis været helt igennem positiv og overvældende. Vi haved først revyens store, politiske numre på plads i sidste øjeblik, da vi lige var nødt til at have valgresultatet og se, hvad vej det hele gik, for at kunne lægge os helt fast. Vi har selvfølgelig før skrevet numre i sidste øjeblik, og vi har skarpe og lynhurtige kræfter på holdet, så vi klarede det altså endnu en gang.

Hvilken forskel gør det at være blevet direktør?

– Før tænkte jeg kun på revy i sæsonen og mest på musikniveau. Nu tænker jeg i revybaner hele året og skal tage stilling til det praktiske som billetsalg, reklame, gavekort og juleannoncer. Jeg har været nervøs for, om jeg stadig fik tid til at skrive musik. Men det er gået overraskende godt. Jeg er god til at strukturere min tid og fordele opgaverne på forskellige tider af døgnet.

Læs også: Fuld fart på dansktoptalentet Tine Schlichting

Hvad er det bedste ved dit job?

– At medvirke til at gøre folk glade og sørge for, at de får en god oplevelse. Hvad enten jeg spiller i Nykøbing F. Teater eller på et plejehjem med Dario Campeotto, er det dejligt, når publikum klapper.

Og det værste?

– Jeg lever en stor del af mit liv på motorvejen, fordi jeg skal optræde rundt om i landet. Men jeg har vænnet mig til, at det hører med til jobbet. Jeg bruger bilen som kontor og udnytter transporttiden til at få aftaler på plads.

Hvordan slapper du af?

– Jeg kan sagtens ligge og flyde på sofaen, mens jeg ser TV 2 News gentage de samme nyheder for tredje gang i træk. Men jeg er også blevet bedre til at rejse. Før i tiden var jeg bange for at miste fire musikjob, hvis jeg trak stikket i 14 dage. Men min hustru, Lone, har fået mig til at kaste mig ud i det, og nu trives jeg med det.

Læs også: Rasmus Krogsgaard: Det uventede har komisk energi

Hvilken kulturoplevelse har gjort indtryk på dig for nylig?

– Interviewet med Ghita Nørby på Radio24syv. Jeg havde hørt, at hun ikke altid var lige nem at have med at gøre, men jeg troede, det var løgn, da jeg hørte udsendelsen første gang. Jeg ringede straks til min revykollega Rasmus Krogsgaard, og jeg tør godt love, at der kommer et Ghita-nummer med i årets Nykøbing F. Revy. Vi må aldrig glemme at tale ordentligt til hinanden.

Dyrker du sport og motion?

– Nej. Det siger mig ingenting, på trods af at jeg har forhøjet blodtryk, tager en pille for det hver dag og udmærket ved, at jeg burde tabe mig. Jeg synes, jeg ligner en klovn, når jeg står i et træningscenter.

Hvordan mødte du Lone?

– I 2013 var Rasmus Krogsgaard og jeg i Jylland med Preben Kaas-kabareten ”Bare én gang til”, som vi havde turneret med i et par år. En aften ankom vores produktionsleder Joey med en veninde, som ikke bare kunne tage fat og slæbe udstyr, men også viste sig at være en sjov pige.

- Det var Lone, og jeg var smart nok til at blive Facebook-ven med hende, inden turen gik hjem. Halvanden måned senere gik mit ikke helt velfungerende ægteskab itu. Men det blev først til noget mellem Lone og mig længe efter, da jeg skulle spille i Randers, hvor hun boede. Vi har været sammen siden.