Villads ville livet

Mandag, 30. marts 2015
af Jannie Lykke Øberg, foto: Søren Lamberth
Villads blev undfanget med spiral og var slet ikke planlagt, men han overlevede alverdens forhindringer

Julie sidder i sin bil foran en gynækologisk klinik i Greve. Hun er uønsket gravid og var ved ankomsten ret sikker på, at udfaldet ville blive en medicinsk abort. Men nu ryster hun over hele kroppen. Hendes mand, Søren, som hun netop har ringet til, tager telefonen, og Julie når knap at sige hej, før hun udbryder:

- Jeg skal føde om fire måneder!

Læs også: Gittes børn har tre mødre

Parret vil gerne have et barn, bare ikke lige nu. For hjemme i huset på Sjælland har familien Hansen allerede datteren Liva på bare 10 måneder, og 36-årige Julie har netop genoptaget sin politiuddannelse.

Gravid med spiral

Populære artikler på familiejournal.dk

Mød verdens ældste mor på 70 årLene mistede sin datter i en trafikulykkeCharlotte sprang ud fra 8. sal

Da Liva er 8 måneder, bliver Julie undersøgt hos egen læge, der efterfølgende lægger en spiral op. Men efter et par måneder, er der noget som ikke stemmer.

- Jeg forstod ikke, hvorfor jeg ikke tabte mig. Jeg trænede en hel masse på skolen og spiste ikke usundt, så en lørdag aften siger jeg til Søren, at jeg er sikker på, jeg er gravid, fortæller 36-årige Julie.

De køber straks en test, og ganske rigtigt.

Trænede selvforsvar

Scanningen hos gynækologen viser altså, at Julie er over 20 uger henne. Så beslutningen er allerede taget for forældrene, da Julie med rystende hånd ringer til Søren.

- Efterfølgende blev jeg ramt af dårlig samvittighed. Jeg havde løbet 18 kilometers løb, jeg havde trænet selvforsvar, hvor folk går virkelig hårdt til hinanden, og jeg havde lavet baglæns rullefald. Alt sammen mens jeg var gravid. Jeg havde det så dårligt med, at jeg ikke havde været mere påpasselig og sendt positive tanker ned til min baby, siger Julie.

Læs også: Hjerneskadede Lasse er en stor hjælp for sin mor

Hurtig fødsel

Med tiden bliver Julie rigtig dårlig. Hun bliver undersøgt hos lægen og sendt hjem med 10 gode råd om bækkenløsning. Men efter tre smertefulde uger bliver hun indlagt. Kobberspiralen sidder stadig i livmoderen, men det er umiddelbart ikke den, der skaber problemer, og lægerne vurderer, at Julie kan komme hjem efter et par dage.

På et tidspunkt bliver smerterne så uudholdelige, at hun insisterer på at se jordemoderen, der faktisk er på vej hjem, og da hun ser den lidende mor, vender hun sig resolut om og råber på en portør og en kollega. Fire minutter efter har Julie født en lille dreng på 1675 gram.

En tryg start

Julie er indlagt i fem uger, og alt det, hun ikke har givet sin søn i de 10 uger, hvor hun var bevidst om sin graviditet, det får han nu. Stort set alle døgnets timer ligger han på sin mors bryst.

Se her: Få strikkeopskriften på kronprinsesse Marys royale babysvøb

- Jeg havde kun fokus på, at min lille dreng skulle klare sig, at give ham en tryg og rolig start. Søren var hjemme ved Liva, og hver aften besøgte de mig. Det hårdeste var faktisk at skulle sige farvel til Liva, som stadig var så lille. Det tudede jeg over, siger den ellers benhårde mor, der valgte at navngive sønnen Villads.

- Det betyder kamp og vilje, så navnet beskriver virkelig vores lille fighter, siger Julie og sender et stort smil til sin 1-årige søn.


Psst! Kunne du tænke dig at få fingrene i Familie Journals hæfter med lækre Lavkarbo-opskrifter? Køb dem som PDF i Familie Journals shop!

Kun 20,- per stk.