Opskrifter

Hjemmebagt courgettebrød

Lørdag, 20. oktober 2018Af Kristina Marckmann. Foto: Carina Krüger. Foto: Carina Krüger.
Findes der noget bedre end nybagt brød? Nok ikke! Dette er særligt lækkert og indeholder courgette.

Ingredienser til courgettebrød:

(1 stk.)

50 g gær
4 dl vand
½ dl olie
1 æg
1½ spsk. sukker
1½ tsk. salt
800 g mel
100 g courgette

Prøv også: Groft valnøddebrød

Fremgangsmåde:

Opløs gæren i vandet og tilsæt olie, æg, sukker, salt og halvdelen af melet.
Riv courgetten i dejen, ælt resten af melet i og lad den hæve 30 min.
Form dejen til et aflangt brød og læg det i en smurt brødform.
Skær et par snit i toppen af brødet, lad det efterhæve i yderligere 30 min. og bag det ved 180° i 45 min.

Se også: Brød med nødder og frugter