Saftigt og aflangt valnøddebrød lavet på surdej med æble
Her får du opskriften på et lækkert og saftigt brød med valnødder. Du kan vælge at bage brødet i en rund form, eller gøre som her, hvor det får en form som et flute.
Af
af Aase Dotterud

1 t
1 stk
Valnøddebrød
2 små klumper gær på str. med ærter
80 g surdej
1½ dl koldt vand
1 tsk. salt
50 g valnødder
10 g klid
Ca. 200 g hvedemel
Lidt rugmel til udrulning
Surdej
100 g groftrevet æble uden skræl
200 g fintmalet, groft rugmel
2 dl vand
Fremgangsmåde
OBS: Hvis du laver din egen surdej, så kan den først bruges i dejen efter 1-3 døgn.
- Surdej Rør ingredienserne sammen og dæk surdejen til med plast.
- Rør i den morgen og aften. Efter 1-3 døgn, når surdejen bobler, er den klar til brug.
- Valnøddebrød Rør gæren ud i vandet og surdejen.
- Rør salt og grofthakkede valnødder i. Rør mel og klid i og ælt til en smidig dej.
- Lad dejen hæve tildækket med plast i ca. 3-7 timer.
- Sæt ovnen på højeste varmluft.
- Drys rugmel på bordet, del dejen i to og sno den sammen til et langt brød.
- Læg brødet på en plade med bagegpair og lad brødet hæve i ca. 20 min.
- Sæt brødet i ovnen og sprøjt med vand, sænk temperaturen til 190º og bag brødet i ca. 20 min.
- Afkøl brødet på en rist.

Hjemmebag
Brød med æbler og valnødder

Hjemmebag