Ingredienser til banankage med Nutella og spindelvævsglasur:
(8 personer)
- 200 g blødt smør
- 190 g sukker
- Korn af 1 vaniljestang
- 4 æg
- 210 g hvedemel
- 1 tsk. bagepulver
- ¼ tsk. salt
- 3 modne bananer
- ½ dl kærnemælk
- 2 spsk. kakao
- 100 g Nutella
- 1 springform, 24 cm i diameter
- Lidt smør til formen
Prøv også: Græskar-popcakes
Chokoladecreme:
- 150 g mørk chokolade
- ½ dl piskefløde
Spindelvævsglasur:
- 125 g flormelis
- ½ dl piskefløde
Pynt:
- Evt. små spiselige pynteedderkopper
Prøv også: Bradepandekage med banan toppet med peanuts
Fremgangsmåde:
Tænd ovnen på 180°. Pisk smør, sukker og vaniljekorn cremet. Tilsæt 1 æg ad gangen, og pisk godt. Sigt hvedemel, bagepulver og salt i. Mos bananer godt. Rør bananmosen i dejen sammen med kærnemælk. Hæld halvdelen af dejen over i en anden skål, og rør den sammen med kakao og Nutella. Sæt evt. Nutellaen i mikrobølgeovnen i 10 sekunder, så den bliver flydende og nemmere at røre ud i dejen. Læg bagepapir i bunden af formen, og smør kanterne med smør. Fordel den lyse og den mørke dej skiftevis og gerne lidt tilfældigt i formen, og træk forsigtigt en kniv rundt i dejen, så den bliver marmoreret. Bag kagen i 50 minutter.
Se også: Heksefingre
Lad kagen køle af i formen. Chokoladecreme: Hak chokoladen groft, og smelt den over vandbad sammen med fløden. Rør sammen til en glat creme.Smør cremen ud på kagen i et jævnt lag. Spindelvævsglasur: Rør flormelis og fløde sammen i en skål. Hæld glasuren i et lille kræmmerhus eller en sprøjtepose, og klip et lille hul i spidsen. Sprøjt glasuren ud på kagen som én stor spiral – start fra midten, og arbejd ud mod kanten. Lav et mønster i glasuren ved at trække en streg med en tandstikker eller et grillspyd fra midten af spiralen og ud mod kanten. Fortsæt på samme måde hele vejen rundt, indtil glasuren ligner et spindelvæv. Pynt evt. kagen med spiselige pynte-edderkopper.
Prøv også: Mumiekager