Bradepandekage med banan med peanutbutter topping

Spændende bradepandekage med banan og med topping af peanutbutter, peanuts og chokoladeperler. Den perfekte skole- eller kollegakage.
Af
af Christine Bille Nielsen, Foto: Carina Krüger.
Bradepandekage med banan med peanutbutter topping
45 min
20 stk
Banan-bradepandekage
250 g fint rørsukker
150 g smør
3 æg
250 g hvedemel
2 tsk. bagepulver
2 tsk. vaniljesukker
1 dl mælk
2 store, modne bananer
Peanutbutter topping
100 g blødt smør
2 dl peanutbutter
250 g flormelis
½ dl mælk el. fløde
Pynt
25 g peanuts
2 spsk. chokoladeperler el. chokoladespåner

Fremgangsmåde

  1. Banankage Pisk sukker og smør til en luftig creme.
  2. Pisk æggene i et ad gangen.
  3. Bland mel, bagepulver og vaniljesukker sammen og rør blandingen i dejen sammen med mælken.
  4. Mos bananerne med en gaffel eller blend dem og rør bananmosen i dejen.
  5. Hæld dejen i en smurt bradepande på ca. 25 x 35 cm.
  6. Bag kagen ca. 30 min ved 175º.
  7. Prik midt i kagen med en strikkepind eller tandstikker – sidder der dej på, skal kagen bages lidt længere.
  8. Peanutbutter topping Pisk smør og peanutbutter sammen med flormelis.
  9. Spæd evt. til med lidt håndvarm mælk eller fløde, så cremen bliver lidt lettere, men pas på ikke at piske for meget, efter at væsken er pisket i cremen, for så risikerer cremen at skille, særligt hvis mælken er kold.
  10. Smør cremen på toppen af kagen og drys med halve peanuts, chokoladeperler eller -spåner.

Bliv medlem af Familie Journal+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver ubegrænset adgang til alt indhold.