Opskrift på Bûche de Noël: Fransk juletræstamme
(10 personer)
Nougatfyld:
- 100 g mørk chokolade
- 200 g blød nougat
- 2 dl piskefløde
Chokoladekage:
- 130 g sukker
- 4 æg
- 125 g hvedemel
- 2 spsk. rent kakaopulver
- 1 knsp. salt
- ¼ tsk. bagepulver
- 50 g mandelmel
- 1½ spsk. rørsukker til formen
Sirup:
- 3 spsk. rørsukker
- 3 spsk. vand
- 3 spsk. solbærlikør
Overtræk:
- 100 g mørk chokolade
- 1 dl piskefløde
- Flormelis
- Frisk rosmarin
- Frosne friske tranebær
Prøv også: Hjemmebag: 3 klassiske franske fristelser
Sådan gør du:
Nougatfyld: Opvarm chokolade og nougat i mindre stykker i en lille gryde sammen med fløde. Rør cremen glat, og lad den afkøle helt i en skål dækket med husholdningsfilm. Pisk cremen kort med et piskeris.
Chokoladekage: Pisk sukker og æg luftigt. Bland hvedemel, kakao, salt og bagepulver. Si blandingen i æggemassen, tilsæt mandelmel og rør sammen. Fór en bageform (ca. 22 x 30 cm) med bagepapir, og drys rørsukker på. Bred dejen ud i formen, og bag kagebunden i 8 minutter ved 200°.
Prøv også: Hjemmebagt kanelbrød med glasur
Sirup: Kog alle ingredienserne op i en lille gryde. Lad det simre i nogle minutter under omrøring, og tag blandingen fra varmen. Smør kagebunden med sirup. Fordel ¾ af nougatcremen oven på, og rul kagen sammen ligesom en roulade. Smør resten af cremen på rouladens overflade.
Prøv også: Juleboller med kanel, tranebær og appelsin
Overtræk: Læg finthakket chokolade i en skål. Opvarm fløde til lige under kogepunktet, hæld det over chokoladen, og rør det forsigtigt sammen. Lad overtrækket afkøle let, og fordel det over nougatcremen. Brug en gaffel til at lave barkmønster i overfladen. Skær enderne til, så kagen ligner en træstamme. Pynt med kristtjørn og bær – eller med frosne rosmarinkviste og tranebær – og drys flormelis over.
Prøv også: Chokoladehorn med creme