Hjemmebag: Kanelbrød
Ingredienser til kanelbrød:
(1 stk.)
- 50 g smør
- ¾ dl sødmælk
- 20 g gær
- ¼ dl rørsukker
- 1 tsk. kardemomme
- 1 tsk. kanel
- ½ tsk. salt
- 1 æg
- Ca. 250 g hvedemel
- Remonce og pensling:
- 75 g smør og lidt til formen
- 75 g brun farin
- 1 spsk. kanel
- 1 æg
Glasur:
- Kogt vand
- 2 dl flormelis
Prøv også: Chokoladegifler
Fremgangsmåde:
Smelt smørret. Bland mælk og smør. Smuldr gæren i en skål, hæld væsken over, og rør gæren ud.
Tilsæt rørsukker, kardemomme, kanel, salt og æg, og rør sammen. Tilsæt 2⁄3 af melet, og ælt sammen. Tilsæt resten af melet lidt ad gangen. Ælt dejen, til den er glat og smidig.
Lad dejen hæve tildækket i ca. 30 minutter. Rør smør, brun farin og kanel sammen. Rul dejen ud med en kagerulle på et meldrysset bord til et rektangel på ca. 20 x 40 cm. Smør remoncen på i et jævnt lag.
Rul dejen sammen, skær den ud i 12 lige tykke skiver, og pres skiverne lidt flade.
Smør en brødform, der rummer 1½ l, med lidt smør, og sæt dejstykkerne ned i formen, så de står op ved siden af hinanden. Lad kanelbrødet efterhæve i 1 time.
Pensl brødet med sammenpisket æg, og bag det i en 175° varm ovn i ca. 35 minutter.
Afkøl helt i formen, og tag brødet ud. Bland vand med flormelis. Pisk sammen, og tilsæt mere vand, til glasuren har den konsistens, du ønsker.
Dekorér kanelbrødet med glasuren.
Prøv også: Kanelbrød