(6 pers.)
200 g mørk chokolade, 70%
75 g chokolade med mint
2½ dl piskefløde
1 lille håndfuld mynteblade
2 spsk. blødt smør
2 pasteuriserede æggeblommer
Pynt
25 g chokolade med mint
6 jordbær
Mynteblade
Hak chokoladerne og læg dem i en skål. Kog fløden op med mynte og hæld den over chokoladen gennem en sigte. Rør, til chokoladen er smeltet, og køl det lidt af. Rør æggeblommer og smør i. Hæld chokoladen i portionsglas og stil den koldt ca. 1½ time. Tag glassene ud af køleskabet ca. 10 min. før, cremen skal spises. Hak chokoladen og drys den på. Pynt med jordbær og mynte.
Opskrift: Anne Skovgaard-Petersen
Om mynte
Æblemynte er en ny sort med hvidspættede blade, der både smager af mint og æble. Chokolademynte har brunlige stilke og smager som en skøn blanding af chokolade og mint. Der findes mange slags mynte, men et par stykker i haven rækker som regel. Myntesmagen varierer meget i styrke. Hjemmedyrket mynte og mynte købt i bundter har kraftigere smag end mynte købt i potter.
En duft af mynte...
Køkkenudstyr - til den bedste pris
Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop