Nostalgisk opskrift: Klassisk karamelrand

Elsker du god mormor-mad? Så får du her opskriften på en skøn klassiker - karamelrand! Desserten kan spises og nydes året rundt.
Af
af Helle Brønnum Carlsen
Karamelrand som i gamle dage
1 t og 30 min
6 personer
Karamelrand
175 g sukker
1 dl kogende vand
3 æg
4 æggeblommer
1 vaniljestang
4 spsk. sukker
3 dl sødmælk
3 dl piskefløde
Sovs
2½ dl piskefløde

Fremgangsmåde

  1. Smelt sukkeret på en pande til karamel.
  2. Kom forsigtigt kogende vand ved og rør, til det er opløst.
  3. Varm en randform i ovnen, så den bare er lun.
  4. Kom karamelsovsen i formen og lad den sætte sig fast. Hæld det overskydende tilbage i en skål.
  5. Pisk æg og blommer med kornene fra vaniljestangen og sukker.
  6. Bring mælk og fløde i kog, vend det i æggene.
  7. Hæld massen i den karamelliserede form.
  8. Bag i vandbad ved 150° i 50-60 min., til æggemassen føles fast. Afkøles fuldstændig.
  9. Pisk fløden til sovsen og smag til med den kolde karamellage.
  10. Vend randen ud og server med flødeskum.

Bliv medlem af Familie Journal+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver ubegrænset adgang til alt indhold.