Opskrifter

Marengs med is, blåbær og sirup

Fredag, 9. juni 2023Af Gitte Heidi Rasmussen. Foto: Betina Hastoft.Foto: Betina Hastoft.
Sommer og is hænger uløseligt sammen, så her får du en opskrift på en dejlig dessert med et iskoldt element.

Opskrift på marengs med is, blåbær og sirup

6 personer

Ingredienser:

Marengs:

  • 2 æggehvider
  • 125 g sukker
  • ¼ tsk. lys eddike

Fyld:

  • 600 ml vaniljeis
  • 1 dl passionsfrugtsirup
  • 3 passionsfrugter
  • 125 g blåbær
  • Evt. grøn skovsyre

Fremgangsmåde:

Tænd ovnen på 110° varmluft.

Pisk æggehviderne stive med en elpisker i en skål.

Pisk sukkeret i lidt ad gangen, tilsæt eddike, og pisk, til marengsen er sej.

Fordel 6 marengsreder på en bageplade med bage­papir vha. 2 skeer.

Bag rederne i ovnen i 45 minutter. Lad dem køle helt af på bagepladen.

Servering: Læg en kugle vaniljeis i hver marengsrede, dryp med passionsfrugtsirup, og pynt med med passionsfrugt, blåbær og evt. skovsyre. Servér straks.