Opskrifter

Ribskage fra en glad vinder

Torsdag, 25. juni 2009af Redaktion
Anne Demant fra Sakskøbing vandt et Eva Trio-fad sidste år og takker med en mail og en opskrift

Anne Demant fra Sakskøbing var en af de heldige, der i fjor vandt tre lækre Eva Trio-fade, da hun deltog i en af konkurrencerne her på familiejournal.dk - og det kom hun til at tænke på, da hun forleden stod og rørte dej sammen til en ribskage.
- Nu kommer de nye ribs jo snart, så jeg ville lige tømme fryseren for de gamle. Og så tænkte jeg, at jeg ville takke og fortælle, at fadene bliver brugt til alt muligt, både i ovn og mikroen. Jeg er rigtig glad for dem, skrev Anne til os.
I samme ombæring sendte hun et billede af den færdige ribskage i Eva Trio-fadet - og hun deler også gavmildt ud af sin bagekunst og giver os alle opskriften på ribskagen.
- Oprindeligt er det en ældgammel opskrift fra Kirsten Hüttemeier, som jeg selv har digtet videre på, skriver Anne.
Vi takker Anne for både mail, foto og opskrift - og fortsætter selvfølgelig med at lave konkurrencer med herlige køkkenpræmier...


Kirsten og Annes ribskage
250 g ribs
3 spsk. sukker
6 æg
4 dl sukker (300 g)
2 tsk vanillesukker
2 tsk. bagepulver
6 dl mel (350 g)
200 g smeltet, afsvalet margarine



TIP

Smager ikke dårligt med flødeskum til, skulle vi hilse og sige fra Anne - og Annes glade nabo, der lige stak hovedet forbi....

Ribs blandes med 3 spsk. sukker. I en anden skål piskes æg med sukker og vaniljesukker. Med let hånd vendes mel og bagepulver i, og så røres smeltet, afsvalet margarine i sammen med de sukrede ribs.
Kommes i en bradepande (25 x 30 cm) og bages ca. 35 min ved 175°.





Klik her, hvis du vil deltage i konkurrencerne...



Mere med ribs...
Ribskage fra 2008
Rabarber-ribssaft
Bryllupskage
Tevarmer med ribs