Opskrifter

Vaniljepærer med råcreme

Søndag, 7. september 2014af Helle Brønnum Carlsen, foto: Carina Krügerfoto: Carina Krüger
Denne skønne dessert er frisk og festlig

Opskrift på vaniljepærer med råcreme

(4 pers.)

4 store pærer
½ l tør hvidvin
½ vaniljestang
50 g sukker
2 æggeblommer
½ vaniljestang
30 g sukker
2 dl piskefløde
75 g mandler

Pynt:
Syre eller citronmelisse

Populære madopskrifter på familiejournal.dk

Muffins i massevis 15 gode opskrifter på svinemørbrad

Fremgangsmåde til vaniljepærer med råcreme

Skræl pærerne, men lad stilk og kernehus blive. Læg pærerne i en gryde og hæld hvidvin over. Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud. Bland kornene med lidt sukker og kom vaniljesukkeret og resten af sukkeret i gryden til vinen. Kom også den flækkede vaniljestang i gryden. Bring forsigtigt i kog og skru straks ned. Lad det småsimre i 4-6 min., til pærerne er bløde, men ikke helt møre. Sluk og lad dem afkøle.

Pisk æggeblommerne med vaniljekorn og sukker. Pisk i mindst 5 min. til en luftig æggesnaps. Pisk fløden til skum og fold den i æggesnapsen. Stil cremen på køl, til den skal serveres. Flæk mandlerne og rist dem på tør en pande, til de er lysebrune.

Anret pærerne i portionsglas og hæld lidt kogelage ved. Hæld cremen over og drys med ristede mandler. Pynt evt. med lidt syre eller citronmelisse.




Psst! Kunne du tænke dig at få fingrene i Familie Journals hæfter med lækre Lavkarbo-opskrifter? Køb dem som PDF i Familie Journals shop!

Kun 20,- per stk.